'Aftenstuepige' flirter med Jarl Friis-Mikkelsen: Kan du huske mig?
En tidligere stuepige antyder under optagelserne til Danmark har talent, at hun og 'Jarlen' har en fortid sammen. Ja, faktisk rå-flirter hun med dommeren, som tydeligt bliver befippet.
Jarl Friis-Mikkelsen får sin sag for i de nye programmer af Danmark har talent.
Jarl Friis-Mikkelsen får sin sag for i de nye programmer af Danmark har talent. FOTO: Scanpix


Han plejer at være en sej mand med overskud, en rap replik og et roligt blik, men under optagelserne til de kommende Danmark har talent-programmer bliver Jarl Friis-Mikkelsen noget forbavset og rundt på gulvet, da en kvinde fra fortiden dukker op, skriver tv2.dk

Der er premiere på programmet 2. juledag på TV 2, og her vil seerne får sig et lille indblik i dommeren Jarl Friis-Mikkelsens fortid.

En af deltagerne fortæller nemlig, at hun faktisk allerede har set ham på en trappe for 28 år siden, da hun var aftenstuepige på Grand Hotel i Odense.

Det er den 47-årige Elise Rosenly, som fortæller. Ikke nok med det, hun synger også grand prix-hittet "Jeg tænder på dig", i mens hun flirter heftigt med 'Jarlen'.

Det er et overgreb på mig

Den tidligere stuepiges antydninger har altså en lummer karakter, og det hyler dommeren helt ud af den.

Han bliver flov, rød i hovedet og rundtosset.

Ja, faktisk er det lidt et overgreb på ham, siger han efterfølgende halvt i sjov og halvt i alvor:

- Hun stod bare der og sang direkte til mig. Hun decideret flirtede med mig under sangen, og jeg blev altså flov. Det var meget, meget voldsomt, synes jeg. Jeg syntes virkelig, det var et overgreb mod mig. Jeg er jo et eller andet sted et blufærdigt menneske, ikk'?

Han fortsætter med at sige:

- Bagefter gik jeg fuldstændig i opløsning, og jeg forsøgte at forlade salen. Men så kunne jeg ikke komme ud! Det var forfærdeligt. Og Peter (Frödin, red.) var virkelig grov og antydede en hel masse.

Er du nysgerrig på, hvor meget deltageren flirter, og hvor flov Jarl bliver? Se med 2. juledag på TV2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.