Afstemning: Hvem er årets fodboldspiller?
DBU har nomineret Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Pierre-Emile Højbjerg som årets spiller
Kasper Schmeichel er en af de fire nominerede som årets fodboldspiller. Du kan stemme frem til 22. februar på DBU's hjemmeside, hvis du synes, han eller en af de tre andre skal vinde titlen.
Kasper Schmeichel er en af de fire nominerede som årets fodboldspiller. Du kan stemme frem til 22. februar på DBU's hjemmeside, hvis du synes, han eller en af de tre andre skal vinde titlen. Foto: Darko Vojinovic/AP


Danske fodboldfans skal bestemme om Christian Eriksen (Tottenham), Kasper Schmeichel (Leicester), Simon Kjær (Lille) eller Pierre-Emile Højbjerg (Augsburg) fortjener titlen som årets danske fodboldspiller 2014.

Det er en jury nedsat af Dansk Boldspil-Union (DBU), der har peget på de fire spillere som mulige vindere af titlen.

Nu skal en afstemning på forbundets hjemmeside afgøre vinderen.

Man kan stemme frem til 22. februar, hvorefter vinderen vil blive afsløret fredag den 27. februar i Odense i forbindelse med DBU's årsmøde.

Ved samme lejlighed kåres vinderen af årets mål.

Christian Eriksen har allerede vundet prisen som årets fodboldspiller 2014 i Spillerforeningens regi. Den fik han overrakt i januar ved DR's Sport 2014-show i Boxen i Herning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.