Afstanden mellem fattige og rige vokser
Uligheden stiger og flere danskere er i risiko for fattigdom, viser nye tal. Forvent en stigning, siger økonom
Uligheden stiger i Danmark, da indkomsten er steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Uligheden stiger i Danmark, da indkomsten er steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: CHRISTENSEN KLAVS BO/Polfoto


Stadig flere danskere kan få vanskeligt ved at få pengene til at slå til, mens danskere i topjobs kan forvente at få endnu flere penge mellem hænderne.

Det viser nye indkomsttal for 2014 fra Danmarks Statistik.

Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,3 procent af befolkningen i 2013 til 7,6 procent i 2014.

Risiko for fattigdom måles her som antallet af personer, der har en indkomst på mindre end 50 procent af medianindkomsten, som er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har en større indkomst.

Det er dog kun en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål, lyder det fra Danmarks Statistik.

Derudover er indkomsten steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, og det betyder en stigende indkomstulighed siden årtusindskiftet.

Grænsen for at tilhøre de ti procent med lavest indkomst var 125.100 kroner i 2014. Den er steget med omkring 10 procent siden år 2000.

Til sammenligning er grænsen for, hvor meget indkomst man skal have for at tilhøre de ti procent med højeste indkomst, flyttet op med 28 procent til 390.700 kroner i 2014.

Ifølge den liberale tænketank Cepos, der måler via Gini-koefficienten, som angiver uligheden i indkomstfordelingen, er uligheden steget fra 27,9 point i 2013 til 28,3 point 2014.

Det skyldes blandt andet, at den disponible indkomst stiger for de 10 procent med højest indkomst og er tæt på uændret for de 10 procent med lavest indkomst.

- I årene fremover kan man forvente en fortsat svag stigning i uligheden. Blandt andet er der en tendens til at topledere, specialister har højere lønstigning end lavtlønnede, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen i Cepos.

- Desuden vil Thornings reformer trække uligheden op. Tilsvarende må man forvente at Løkkes reformer af skat med videre vil trække uligheden op. Dog ikke mere end at vi fortsat vil være et land med relativt små indkomstforskelle.

Men der er dog kommet en lille indkomstudvikling i bunden, fordi der er blevet flere studerende.

Andelen af studerende blandt de ti procent med lavest indkomst er siden 2000 vokset fra 25 til 34 procent, viser tallene.

Men at flere tager en uddannelse er sådan set kun godt, påpeger Mads Lundby Hansen.

- Det bør ikke være et problem at der er flere, der vælger at tage en uddannelse. Man skal også tænke på, at studerende har en af de højeste SU-satser i verden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.