Afsløring: Så lidt arbejder din chef i virkeligheden
Ledere arbejder ikke meget mere end alle andre og mangler heller ikke søvn, viser en ny undersøgelse.
Ledere arbejder ikke meget mere end alle andre og mangler heller ikke søvn, viser en ny undersøgelse.
Ledere arbejder ikke meget mere end alle andre og mangler heller ikke søvn, viser en ny undersøgelse. Colourbox


At ledere og karrieremennesker arbejder mere end andre, sover mindre og ikke får børn er en udbredt myte. Men virkeligheden er – ikke overraskende – noget anderledes.

En ny undersøgelse, der er udarbejdet af seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, viser nemlig, at mandlige ledere har en tendens til kun at arbejde en smule mere end deres underordnede.

Det skriver business.dk.

For selvom de fleste ledere angiver, at de normalt bruger mange timer på kontoret, så ender slutresultatet på langt mindre, når de bliver bedt om at beskrive en typisk arbejdsdag med mødetid, frokostpause og fyraften-

For de kvindelige ledere er arbejdstiden så nede på 31 timer om ugen, mens den er 38 for de mandlige ledere, hvilket ligner en normal arbejdsuge for almindelige lønmodtagere.

- Det er lidt en myte, at lederne arbejder langt mere end andre, siger Jens Bonke til business.dk.

En god nats søvn

Samtidig viser undersøgelsen også, at karrierekvinder ikke vælger børn og familie fra – nærmest tværtimod.

Heller ikke søvn mangler de danske ledere. Ifølge undersøgelsen sover både de mandlige og kvindelige lederne nemlig omkring 7,5 time per døgn. Hvilket er lidt mere end andre uden underordnede.

- At karrieremennesker sover mere end andre er ikke lige det indtryk, man får af portrættet af ledere. Her fremstår det ofte, som om de aldrig sover og står op før alle andre. Men det forholder sig i hvert fald ikke sådan for alle, siger Jens Bonke til business.dk.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ”Karrierekvinder og -mænd – hvem er de? Og hvor travlt har de?” er udarbejdet af seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Gruppen af karrieremennesker er defineret som personer, der efter eget udsagn arbejder mere end 42 timer på en normal uge, og som har underordnede medarbejdere. 12 procent af alle beskæftigede mandlige lønmodtagere er - målt på den måde - karrieremennesker. Blandt kvinderne er andelen 2 procent.

Kilde: Business.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.