Afsløring: Her er næste års Oscar-vært
Chris Rock er bl.a. standup-komiker, skuespiller og instruktør og bliver en fantastisk vært, siger producent.
Chris Rock skal stå i spidsen for Oscar-uddelingen i februar 2016. Komikeren var også vært i 2005.
Chris Rock skal stå i spidsen for Oscar-uddelingen i februar 2016. Komikeren var også vært i 2005. Foto: Scanpix


Den amerikanske komiker og skuespiller Chris Rock bliver vært for Oscar-uddelingen næste år.

Det er anden gang, at skuespilleren, som er kendt fra blandt andet Saturday Night Live og Miami Vice, skal stå i spidsen for det store show, der følges verden over.

- Chris Rock er i sandhed underholdningsindustriens "mvp," siger David Hill og Reginald Hudlin, som producerer tv-showet, med henvisning til "most valuable player".

- Komiker, skuespiller, forfatter, producer, instruktør og dokumentarist. Han har prøvet det hele. Han bliver en fænomenal vært for Oscar-showet, siger de to producenter.

Chris Rock stod i spidsen for Hollywood-showet i 2005.

50-årige Rock har blandt andet spillet en rolle i Dødbringende Våben 4, men han er måske mere kendt for tv-roller og fra standup-show.

I en skriftlig udtalelse siger komikeren, at "det er stort at være tilbage".

Showet, hvor filmindustrien blandt andet fejrer de bedste film, skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører, finder sted 28. februar i Los Angeles.

Den næste Oscar-uddeling er nummer 88 i rækken. Det første show blev afholdt i 1929.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.