HOSPITALER I KRISE
Afsløring: Elendige arbejdsforhold på dit sygehus
Arbejdstilsynet har fra januar 2014 til januar 2015 uddelt 101 påbud for stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø til landets sygehuse.
Arbejdstilsynet har fra januar 2014 til januar 2015 uddelt 101 påbud for stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø til landets sygehuse.
Arbejdstilsynet har fra januar 2014 til januar 2015 uddelt 101 påbud for stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø til landets sygehuse. Foto: Scanpix


Så travlt har de på dit hospital:

Arbejdsforholdene for sygeplejersker og læger på landets sygehuse er så barske, at Arbejdstilsynet efter bare et års målrettet kontrol mod for stort arbejdspres og dårligt psykisk arbejdsmiljø har bedt sygehusledelserne om at rette op på alvorlige problemer hele 101 gange. Klik ind på kortet og se, hvor slemt det står til på dit sygehus.

 

 

SE HELE SAGEN OM SYGEHUSENE HER


Travlhed på sygehus:
Patienter døde på gangene

Den 11. maj 2015:

Overbelægning og travlhed på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød har i perioder været så høj, at døende patienter er sovet ind, mens de lå på gangene.

Det viser et påbud fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået indsigt i.

I 2014 døde mindst to patienter på gangene, viser påbuddet.

Direktøren for Ældresagen raser. Ifølge Bjarne Hastrup løfter politikerne ikke et øjebryn i forhold til ringe patientsikkerhed. "Lig på gangene er uværdigt," siger han.

Og det skal være slut med børn i smerter og sygeplejersker, der ikke får bearbejdet, når patienter pludseligt dør på gangene, lyder det nu fra regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), efter Avisen.dk de seneste dage har kunnet afsløre barske psykiske arbejdsmiljøproblemer på to sygehuse i regionen.

 

 


Stress på hospitalet: Syge
børn vågnede i smerter uden hjælp

Den 4. maj 2015:

Et barn er endt i respirator. Andre børn har fået unødvendige smerter. Avisen.dk afslører, hvordan personalet er ramt af et stort arbejdspres på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det har blandt andet betydet, at børnene ikke får den smertelindring, de har brug for, når de er indlagt. Vi har sat ind, lyder det fra ledelsen.

Det er ikke let at løsne op for, når halvdelen af plejepersonalet er nye på afdelingen, fortæller en sygeplejerske fra Hvidovre.

 

 


Sygeplejerske besvimede over akuttelefonen

Den 14. april 2015:

Sygeplejerskerne, der tager akuttelefonen på Aalborg Universitetshospital, er så stressede, at de bryder sammen og besvimer på vagten. Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har gennemgået.

Formanden for de nordjyske sygeplejerske Jytte Wester advarer om, at sygeplejerskerne går ned med stress. Stressbombe: Sygeplejersker ender selv som indlagte

 

Sådan fordeler de 101 påbud sig:

- 46 gange er sygehusene blevet påbudt "at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.”

- 33 gange er sygehusene blevet påbudt "at reducere/forebygge vold og trusler om vold". 12 af de påbud var strakspåbud.

- 15 gange er sygehusene blevet påbudt "at sikre, at høje følelsesmæssige krav ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed." (eksempelvis evaluering af voldsomme dødsfald).

- To gange er sygehusene blevet påbudt "at sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for fysik eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning."

- Fem gange er sygehusene blevet påbudt at undersøge belastet psykisk arbejdsmiljø. (både mobning, vold og trusler, stor arbejdsmængde og tidspres og høje følelsesmæssige krav)

Et påbud betyder, at sygehuset kan fortsætte sin drift, men at det skal finde en permanent løsning på problemet inden påbudfristens udløb. Arbejdstilsynet fastsætter en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.

I skrivende stund har Arbejdstilsynet givet over 200 smileys til landets sygehuse.

Se hele listen her.

Kilde: Arbejdstilsynet

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.