Afsløret af vinflaske: Villa-ejer greb indbrudstyv på fersk gerning
En mand fra Herfølge fangede selv tyven, der var brudt ind.
En villa-ejer fra Herfølge overraskede tyven med hænderne i kagedåsen - eller rettere på vinflaskerne.
En villa-ejer fra Herfølge overraskede tyven med hænderne i kagedåsen - eller rettere på vinflaskerne. Colourbox


Det er villaejerens egen fortjeneste, at Midt- og Vestsjællands Politi til formiddag kan fremstille den polske indbrudstyv i grundlovsforhør, som søndag aften begik indbrud i villaejerens hjem i Herfølge. Det skriver DAGBLADET Køge.

Manden fattede mistanke om indbrud, da han kom hjem og opdagede, at der lå et par solbriller og en vinflaske smidt i hans indkørsel. Kort efter afslørede han tyven stående i bryggerset med yderligere to flasker vin i hænderne.

- Den forurettede tog indbrudstyven på fersk gerning og tilkaldte politiet med det samme, fortæller leder af Midt- og Vestsjællands særlige indbrudsgruppe, Lars Krogsgaard til DAGBLADET Køge.

Politiet har netop udarbejdet en opgørelse, der viser et kraftigt fald i antallet af indbrud i Midt- og Vestsjællands Politikreds fra 1748 indbrud i beboelse i første halvår 2015 til 1063 i de første seks måneder af 2015.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.