Afrikanske flygtninge springer på lastbiler i Frankrig
Det franske politi forsøger at holde flygtningene væk fra motorvejen, hvor de sniger sig ombord i lastbiler, der kører til England.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Flere hundrede afrikanske flygtninge stod klar på motorvejen ved den nordfranske havneby Calais onsdag, hvor de forsøger at snige sig ombord på lastbiler, der skal nordpå mod England. Trafikken er relativt langsom på grund af den tunge trafik før Den Engelske Kanal, hvilket gør det muligt at springe på lastbiler i lav fart.

Fransk politi nåede at afvise adskillige blinde passagerer, men de var generelt magtesløse over for det store antal af flygtninge, der nåede at gemme sig i lastrum, uden at lastbilchaufførerne eller betjente kunne standse dem.

Flere tusinde afrikanske flygtninge har slået lejr i og omkring Calais, hvorfra de ventes at ville søge videre mod Storbritannien. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.