Paskontrollerne i de danske lufthavne er gået ind i jagten på sociale bedragere. Når passagerer lander, tjekker politiet, hvor længe de rejsende har været af sted og kontakter derefter hjemkommunen for at se, hvad man får af sociale ydelser.
»Vi ser en kraftig stigning i sociale bedragere her i lufthavnen,« siger kriminalinspektør Carsten Holder fra politistationen i Københavns Lufthavn, der alene for Arbejdsdirektoratet fangede 86 socialbedragere i paskontrollen i 2007.
Bor proforma i Danmark
Oven i det fangede lufthavnen et større antal pensionister, der opholdt sig mere end seks måneder uden for Europa, mens de modtog folke- eller førtidspension.
Pensionister snød kommuner til at få få udbetalt fra 60.000 til over 100.000 kroner ekstra i pension om året ved at bruge proformaadresser, så det så ud, som om de stadig opholdt sig i Danmark. Når man opholder sig mere end halvdelen af året uden for EU, må man nemlig ikke modtage et tillæg på 5.120 kroner ekstra om måneden oven i folkepensionens grundbeløb.
»Især ser vi en del, som er i Thailand, mens de modtager førtids- og folkepension,« siger Johnny Pedersen, der leder kontrollen i Gentofte Kommune, som i 2007 fandt fem pensionssnydere.
Kommunerne ser to typer svindlere: danskere, der typisk gemmer sig i Thailand og Tyrkiet, og en gruppe snydende indvandrere, der gemmer sig i deres fødeland.
»Det er en snyderiform, som vi først for nylig har opdaget. Jeg er overbevist om, at mange af vores pensionister, som stammer fra Vietnam, Pakistan og Tyrkiet, i virkeligheden er i hjemlandet, men lader som om, at de bor her,« siger kontrolleder Margit Kristensen fra Aabenraa, der fandt tre snydende pensionister i 2007.
Helsingør Kommune hentede en halv million ind fra pensionssnydere i udlandet sidste år, ligesom også København, Frederikssund og Høje Taastrup peger på et stort antal sociale bedragere i udlandet.
Københavns Kommune alene fik 3,6 millioner ind i kommunekassen i 2007 fra danskere, der gemte sig i udlandet. I alt har Nyhedsavisen fundet 30 sager i otte kommuner med pensionister, der sidste år blev taget på fersk gerning i udlandet.
Pensionist- og udlandssnyd
34.641 danskere fik 2007 deres pension udbetalt i udlandet ¿ en stigning på 64 procent i forhold til 2001.
Alledanske pensionister får et grundbeløb, og bor man uden for EU, kan manikke få de 5.130 kroner, som enlige får ekstra om måneden.
Mankan som hovedregel heller ikke tage sin førtidspension på årligt155.364 kroner for gifte og 182.784 kroner om året for enlige med ud afEU.