Ældre pas på! Falsk sygeplejerske-tyv hærger
Efterlysning: En kvinde udgiver sig for at være sygeplejerske, og berøver ældre i deres eget hjem.
Man skal altid tjekke legitimation.
Man skal altid tjekke legitimation. Modelfoto: Colourbox


Ældre i Aalborg skal passe på folk fra kommunen.

Den falske sygeplejerske fra Aalborg Kommune skaffer sig adgang til de ældres hjem, så hendes medgerningsmand, kan komme ind og ribbe hjemmet for ejendele, mens sygeplejersken tager blodtryk på beboeren. Det skriver Nordjyske.

Vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi advarer de ældre i Aalborg.

"Vi vil på det kraftigste advare ældre mennesker mod at lukke nogle personer ind, som de ikke kender eller som ikke kan legitimere sig. Og vi vil bede pårørende til ældre mennesker gøre dem opmærksom på, at der er en tricktyv på spil,"

Efterlysning

Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har set noget i forbindelse med sagen.

Tricktyven beskrives som ca. 30 år, 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun taler gebrokkent dansk, har brun hud og brune øjne, og opererer i mange forskellige dele af Aalborg.

Kilde: Nordjyske .dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.