Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ældre mand mishandlet med kniv og gaffel

En mand er i kritisk tilstand efter slag, spark og stik med både kniv og gaffel. 34-årig er anholdt for vold.

5. okt. 2012 kl. 01:28 (opdateret kl. 08:06)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Fyns Politi fremstiller den 34-årige mand, der er sigtet for vold, i grundlovsforhør senere fredag.
Fyns Politi fremstiller den 34-årige mand, der er sigtet for vold, i grundlovsforhør senere fredag. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Gennem flere timer blev en 62-årig mand torsdag mishandlet i et hus i Haarby på Sydfyn.

- Han er blevet stukket med en kniv og en gaffel, snittet i, slået og sparket, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi Erik Halkjær.

- Da vi fik anmeldelsen klokken 13.40 havde volden stået på i temmelig lang tid, formentlig adskillige timer, fortsætter han.

Manden er indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, og hans tilstand er kritisk. Politiet ved endnu ikke, om han er i decideret livsfare.

Volden blev anmeldt af en kvinde, som ikke har noget med sagen at gøre, men vagtchefen ved ikke, hvordan hun blev opmærksom på, hvad der foregik.

Da politiet kom frem til huset, var der foruden offeret en 32-årig kvinde og en 34-årig mand fra Assens til stede. Manden, der er godt kendt af politiet i forvejen, blev anholdt og sigtet for vold.

- Han erkender, at han har været til stede, men siger, at hvis den 62-årige har været udsat for vold, må det være nogle andre, der har gjort det, siger Erik Halkjær.

Politiet mener ikke, at kvinden har deltaget i mishandlingen.

- Men hun er ikke ædru, så hendes forklaring er meget usammenhængende, forklarer vagtchefen.

Heller ikke det hårdt kvæstede offer har politiet haft mulighed for at afhøre.

- Vi vil meget gerne høre hans forklaring, men vi har endnu ikke kunnet tale med ham, siger Erik Halkjær.

Den 34-årige mand, der er sigtet for vold, fremstilles fredag i grundlovsforhør.

Læs også: Chauffør får bøde på 300.000 i kæmperazzia

Læs også: Dækrazzia på vej: Se her hvor i landet

Foto: Fyns værste mordsag: Sådan fældede vi Vincent

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites