Ældre mand dræbt i trafikulykke på mørk fynsk landevej
En ældre mand skovlede jord i vejkanten, da en bilist ramte ham med 80 kilometer i timen.
En 74-årig kvindelig bilist ramte torsdag eftermiddag ved et uheld en ældre mand, der var i færd med at skovle jord i en vejkant øst for Assens. Manden blev dræbt på stedet.
En 74-årig kvindelig bilist ramte torsdag eftermiddag ved et uheld en ældre mand, der var i færd med at skovle jord i en vejkant øst for Assens. Manden blev dræbt på stedet. Foto: Colourbox/free


En 70-årig mand har sent torsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke nær Assens på Fyn.

Det oplyser vagtchef Kim Munksgaard, Fyns Politi, til Ritzau.

- Han går tilsyneladende og skovler jord i vejkanten, da han bliver ramt af en personbil, siger vagtchefen.

Ulykken skete kort før klokken 18 på Fåborgvej tæt på den dræbtes bopæl cirka en kilometer øst for Assens.

Føreren af personbilen, en 74-årig kvinde, nåede ikke at spotte den ældre mand, før det var for sent.

- Vi har ingen grund til at tro, at hun kører hurtigere end de tilladte 80 kilometer i timen, eller at der er alkohol indblandet. Det er ret mørkt på stedet, og det er formentlig grunden til, at hun ikke når at undvige, siger Kim Munksgaard.

Den 70-årige mand blev ifølge politiet dræbt på stedet.

Hans pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.