Ældre må nøjes med rent sengetøj hver fjerde uge
I Hørsholm skal de ældre vænne sig til kun at få skiftet lagener hver fjerde uge.
I Hørsholm skal de ældre vænne sig til kun at få skiftet lagener hver fjerde uge.
I Hørsholm skal de ældre vænne sig til kun at få skiftet lagener hver fjerde uge. Colourbox


Der bliver god tid til at glæde sig til duften af nyvaskede lagener for omkring 300 ældre borgere i Hørsholm Kommune. Hidtil har de fået rent sengetøj hver 14. dag, men fremover vil de kun få skiftet dynebetræk og lagener hver fjerde uge. Helt uacceptabelt, lyder det fra Ældre Sagen.

- De 300 mennesker er jo ikke blevet visiteret til linnedskift for sjov. De er afhængige af, at andre skifter det. Det er helt uforståeligt og en uværdig måde at behandle ældre på, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo til Frederiksborg Amts Avis.

En enig kommunalbestyrelse i Hørsholm har netop godkendt nye kvalitetsstandarder på sundheds- og omsorgsområdet, som blandt andet betyder de færre skift af sengetøj for de 300 borgere, som er visiteret til "linnedskift".

- Jeg har aldrig været stolt af de besparelser. Vi vidste godt, at der ville være forringelser, og jeg ville ikke selv bryde mig om at ligge i det samme sengetøj i fire uger, men kassen skulle jo stemme. Jeg er saftsuseme ked af det, siger Thorkild Gruelund (K), der er formand for Social- og Seniorudvalget i Hørsholm.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.