Advokat: Sjuskede virksomheder snyder elever for tusindvis af kroner
En kontorelev blev snydt for 110.000 kroner af stålvirksomheden Sula Steel. Men den slags sager er langt fra sjældne, fortæller fagforeningen HK/Privat. Ofte kender virksomheder nemlig slet ikke til elevernes rettigheder.
Virksomheden Sula Steel snød en elev for 110.000 kroner, afslører Avisen.dk i dag. Men den slags sager er langt fra sjældne.
Virksomheden Sula Steel snød en elev for 110.000 kroner, afslører Avisen.dk i dag. Men den slags sager er langt fra sjældne. Foto: Scanpix / Iris


Mange elever og lærlinge har en helt uproblematisk praktiktid. Men sådan går det ikke altid. Avisen.dk har i den senere tid fortalt om en gravid elev, der blev fyret og om en elev, der blev narret til at skrive under på sin egen opsigelse. I dag kan Avisen.dk desuden afsløre, hvordan stålvirksomheden Sula Steel A/S over en periode på næsten tre år snød en kontorelev for 110.000 kroner.

Selvom de fleste elever fra erhvervsuddannelserne går igennem gode praktikforløb, er de uheldige sager lagt fra sjældne. Det fortæller Klara Hoffritz, som er advokat i HK og har ført både sagen om kontoreleven og en lang række andre elevsager. Mange virksomheder ved nemlig slet ikke, hvilke rettigheder deres elever har.

- Det er et problem, vi ofte ser. Ofte kommer det bag på dem, at de skal følge overenskomsten for det område, de ansætter elever på, fortæller Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Svært at være uvidende

Erhvervsuddannelsesloven kræver nemlig, at elever lønnes efter overenskomsten på deres område - også når de er i virksomheder, der egentlig slet ikke har indgået overenskomst med en fagforening.

Det var netop den paragraf, der betød, at en tidligere elev i stålvirksomheden Sula Steel havde ret til blandt andet pension og derfor har krav på 110.000 kroner fra sin tidligere arbejdsgiver.

Derfor burde det ikke overraske virksomheder, at de skal følge overenskomster på elevområdet.

- Det er svært at være i bevidst uvidenhed om det i længden, da skolerne gør meget for at oplyse om det. Ikke desto mindre sker det tit, at virksomheder bliver overraskede, siger Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Råd: Gå til fagforeningen

I mange tilfælde får HK/Privat øje på elevernes problemer, når eleverne kommer forbi i andre sammenhænge. For eksempel at eleverne ikke synes, de laver nok uddannelsesrelevant arbejde, eller at de mangler feriepenge.

- Så opdager vi, at der er noget helt galt. I mange tilfælde har virksomhederne ikke fulgt mindstelønnen, og i andre tilfælde er der heller ikke betalt til pension eller til fritvalgsordning, siger Klara Hoffritz.

Derfor har hun et klart råd:

- Det er en god idé at komme til sin fagforening tidligt i forløbet. Så kan vi få løftet sagen hurtigt, så problemet ikke vokser sig så stort. Samtidig kan vi måske nå at reagere, mens der stadig er penge i virksomheden, fortæller Klara Hoffritz.

Det siger loven

Når en virksomhed ansætter en elev fra en erhvervsuddannelse, skal eleven lønnes efter overenskomsten for elevens område - også selvom virksomheden ikke selv har indgået overenskomst med en fagforening.

Det skyldes §55 i Erhvervsuddannelsesloven:

  • § 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.
  • Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.