Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Advocaat efter 4-1-sejren: For mange fejl

Den russiske landstræner lader sig ikke rive med af begejstringen over Ruslands flotte EM-sejr.

8. juni 2012 kl. 23:50
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Med 4-1 over Tjekkiet i den første kamp er Rusland kommet flot fra start ved EM i fodbold.

Men den store sejr og den stærke præstation får langt fra den erfarne hollandske træner for det russiske landshold, Dick Advocaat til at miste jordforbindelsen.

- Det er meget vigtigt at vinde første kamp i en slutrunde. Men det giver os ingen garantier i næste kamp. Vi spillede periodevis god fodbold, men skal stadig sørge for at undgå den række af fejl, som vi begik i kampen, siger Dick Advocaat ifølge dpa.

Selv om Advocaat nu skal til at rette fejl, kan han glæde sig over, at hans hold mod tjekkerne viste spil, der mindede om EM i 2008, hvor russerne nåede semifinalen efter flere flotte præstationer.

Og under alle omstændigheder spillede de godt nok til at sætte tjekkerne eftertrykkeligt på plads, erkender Tjekkiets landstræner Michal Bilek.

- Vi er alle meget skuffede. Det var et stort nederlag, og vi havde store problemer med russernes kombinationsfodbold. Nu skal vi i første omgang vise holdmoral, siger Michal Bilek.

Hans spillere skal op imod Grækenland på tirsdag - samme dag som russerne møder værtsnationen Polen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites