Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
"Det er to skampletter på vores retssikkerhed. Statens udgifter til retshjælp ved advokat er siden 2007 faldet fra over 20 millioner kroner om året til omkring 6 millioner kroner. Det giver stor ulighed i adgangen til retssikkerhed. Helt slemt er det for de mange danskere, der bor i yderområderne. Her er mulighederne for offentlig retshjælp ved advokat nemlig alt for ringe", påpeger Danske Advokater formand, Lars Svenning Andersen.
Danske Advokater er også skuffet over, at finanslovsudspillet ikke indeholder en genindførelse af den såkaldte omkostningsgodtgørelse, hvilket betyder, at selskaber og fonde fortsat skal betale langt størstedelen af sagsomkostningerne, hvis de får medhold i en skattesag.
"Det kan ikke passe, at man skal risikere økonomiske tømmermænd, hvis staten har taget fejl. Det betyder, at forkerte vurderinger i SKAT risikerer ikke at blive rettet, da det ikke er alle, der har råd til at vinde. Man skal huske, at staten kan anke sagen, og så skal man altså betale sagsomkostningerne en gang til. Det er helt urimeligt i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv", understreger Lars Svenning Andersen.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.