Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Indtil nu har de aktive i de organisationer, som KVINFO samarbejder med, og andre interesserede i den arabiske verden kun kunnet finde information om KVINFO og KVINFOs aktiviteter på engelsk. Det har været en alvorlig hindring for at nå bredt ud, og derfor har det været et højt prioriteret mål for KVINFO at få bragt vores kommunikation på arabisk op på et højere niveau.
"Vi er rigtig stolte over vores nye arabiske hjemmeside. Det er et vigtigt signal, vi sender til vores arabiske partnere om at møde dem i et ligeværdigt samarbejde," siger KVINFOs direktør Nina Groes
Hjemmesiden er først og fremmest henvendt til folk i den arabiske verden. Hovedvægten ligger på KVINFO's program i Mellemøsten, men der er også aktuelle artikler fra KVINFOs Webmagasin om ligestilling i Danmark og Mellemøsten, en præsentation af KVINFO som organisation og de værdier, der ligger til grund for arbejdet og noget om ligestilling i Danmark nu og historisk.
KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Samarbejdsprogrammet med en lang række af organisationer i Mellemøsten og Nordafrika er finansieret af Udenrigsministeriet gennem Det Arabiske Initiativ. Dialog mellem Danmark og Den Arabiske Verden er en vigtig del af formålet med initiativet, og det er den dialog, som KVINFO nu styrker med den nye arabiske hjemmeside.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.