Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Investigative Reporting Denmark antyder på deres hjemmeside, at der er et direkte link mellem MRSA 398 og forbruget af antibiotika. De bruger en liste over besætninger, der det sidste år har modtaget et gult kort i "Gult Kort" ordningen forbrug af antibiotika som grundlag til deres påstand. Men påstanden er forkert
-Hvis du har fået et gult kort i "Gult Kort" ordningen, betyder det, at du har overskredet de grænseværdier, som er fastsat for brug af antibiotika. Ikke at din besætning har MRSA 398. Det er simpelthen forkert, siger chefkonsulent og dyrlæge Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer.
-MRSA smitter gennem kontakt. Enten gennem kontakt dyrene i mellem eller gennem et menneske eller et dyr der er kommet fra en inficeret besætning ind i en ny besætning. Hvis der skulle være et direkte link mellem MRSA 398 og antibiotika, ville lande som USA have en meget større forekomst af MRSA, da de bruger væsentlig mere antibiotika end Danmark. Men de har en meget lav forekomst af MRSA 398 i deres svinebesætninger, siger Jan Dahl.
Han understreger, at landbruget i 2010 frivilligt besluttede at udfase brugen af cephalosporiner, fordi det har været kædet sammen med resistens hos mennesker.
Fødevarestyrelsen oprettede i 2010 "Gult Kort"-ordningen, som en målrettet indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget i svinebesætninger, og ordningen har været en succes. Antibiotikaforbruget er faldet betragteligt og grænseværdien er blevet justeret siden ordningen blev indført, så forbruget langsomt nedsættes yderligere. Investigative Reporting Denmark har optalt 137 svinebesætninger der i løbet af det sidste år har modtaget et gult kort.
-Naturligvis skal man bruge så lidt antibiotika som det er forsvarligt muligt, men man er også forpligtet til at behandle sygdomme hos sine dyr. At nogle modtager et kort viser bare, at ordningen virker. Det betyder man hele tiden bliver gjort opmærksom på sit antibiotikaforbrug og kan justere det, siger Jan Dahl.
Han afviser, at den liste som Investigative Reporting Denmark har lavet over besætninger med gult kort er sammenlignelig med den liste over svineproducenter, der er registret som at have svin smittet med MRSA CC 398, som er genstand for en retssag mellem Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer.
-Oplysningerne om hvem der har modtaget et gult kort, kan der frit tilgængeligt søges aktindsigt I. Det har Investigative Reporting Denmark gjort og samlet tallene til en liste. Det er der ikke noget odiøst i, listerne er ikke det samme efter som et gult kort ikke betyder at der er registreret MRSA CC398. Landbrug & Fødevarer har stævnet staten for at forhindre stigmatisering af de svineproducenter der er registret på den anden liste som at have grise smittet med MRSA CC 398. Listerne er ikke det samme, og kan ikke sammenlignes, siger Jan Dahl.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.