Det er slet ikke lige så skidt for helbredet at tage et sug i en e-cigaret som i en almindelig cigaret. Det er blot én af konklusionerne i et studie, som er udført af en række eksperter under Storbritanniens sundhedsministerium
Faktisk er e-cigaretter omkring 95 procent mindre skadelige end tobak, hvorfor de også bør benyttes til at hjælpe rygere, der ønsker at kvitte smøgerne, lyder konklusionen fra den førnævnte undersøgelse fra Storbritannien.
Passiv e-rygning er ligeledes mindre skadelig
I løbet af de seneste par år er det blevet mere og mere populært at dampe løs på e-cigaretter - og det er ikke kun på denne side af Atlanterhavet. Der er dog mange sundhedsorganisationer, der indtil videre har været forsigtige med at fremhæve e-cigaretter som et godt alternativ til regulær tobak.
Kevin Frenton, der er professoren, der har stået i spidsen for undersøgelsen, fremhæver dog, at e-cigaretter ikke er fuldstændig uden risiko, men at de sammenlignet med almindelig rygning kun er en brøkdel så skadelige.
Det fremhæves desuden, at passiv inhalering af dampene fra en e-cigaret er mindre skadelig end passiv rygning fra regulære cigaretter og andet tobak. De fleste kemikalier, der forårsager rygerelaterede sygdomme, er nemlig ikke til stede i den væske, der kommes i de elektroniske cigaretter.
WHO: Forbud med indendørs brug
Det britiske studie, der er foretaget for nylig, peger - med andre ord - i den stik modsatte retning af den rapport, som WHO udgav tilbage i 2014, hvor de opfordrede til hård regulering af både salg af e-cigaretter og et direkte forbud mod at benytte dem indendørs såvel som salg til mindreårige.
Ikke nok med det, så strider selve konklusionen af undersøgelsen mod et andet studie, der er udført af et amerikansk studie. Her lød det nemlig, at amerikanske teenagere, der prøver e-cigaretter, har en dobbelt så stor sandsynlighed for at påbegynde rygning af ordinære cigaretter i fremtiden.
Ann McNeil, der er professor og medforfatter af det britiske studie, fortæller dog, at der intet bevis er for, at e-cigaretter er med til at underminere Englands faldende antal af rygere. Det skal dog nævnes, at samtlige af de 2,6 millioner voksne personer i Storbritannien, der benytter sig af e-cigaretter, enten er rygere eller eksrygere, som forsøger at indstille deres forbrug af tobak vha. e-cigaretten.
I Danmark har Sundhedsstyrelsen dog valgt at udsende en udmelding om, at de ikke anbefaler brugen af e-cigaretter som følge af “den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser”.
Ovenstående indhold er sponsoreret