Mange lægger måske ikke så mange tanker i dét at købe ny seng, men det er faktisk slet ikke så nemt at vælge den rette seng. Det er således, at du tilbringer en tredjedel af dit liv i din seng, hvilket er hvorfor at det er så vigtigt, at finde den perfekte seng.
Men hvordan finder man den rette seng? Du får her fem gode råd til, hvordan du finder frem til den rette model, når du skal købe ny seng.
1. Prøv altid sengen
Når du skal have ny seng, er det alfa og omega, at du selv er med. Selvom du måske befinder dig i en situation, hvor det praktiske ville være, at få eksempelvis din partner til at prøve samt købe sengen, så er dette bestemt en dårlig idé. Ingen kroppe er ens, og hver krop kræver noget specifikt fra sit underlag - derfor er det vigtigt, at du selv mærker hvordan sengen er at ligge i.
2. Tag udgangspunkt i din krop
Selvom en seng måske føles behagelig at ligge i, så er det nødvendigvis ikke det eneste der tæller. Det kan sagtens være, at den seng, der er mest komfortabel nu, ikke længere føles komfortabel efter 8 timer, så derfor er det vigtigt, at du lægger mærke til, hvordan din krop er placeret på sengens overflade. Det er nemlig således, at vægt og højde har indflydelse på valg af underlag. Jo mere du vejer des hårdere skal dit underlag være, og det samme gør sig gældende for din højde.
Det kan derfor være nødvendigt for mange at erhverve sig en seng, hvor madrasserne er adskilte, hvis man til dagligt deler seng med en partner.
3. Rigeligt med plads
Når du skal have ny seng, så er det også vigtigt, der er godt med plads. Ligger du på for småt et underlag, så bliver din søvn forstyrret, idet din krop bliver anspændt.
Som udgangspunkt lyder det, at din seng mindst skal være 90 cm. bred, hvis du skal have en enkeltmandsseng. Ligeledes skal du have mindst 20-30 cm. i overskud fra både fødder og hoved, så du har mulighed for at ligge udstrakt.
Sørg derfor for, at din seng opfylder disse krav, så du ikke kompromitterer din søvn.
4. Den rette topmadras
Lige så vigtig som sengen er, lige så vigtig er topmadrassen. Den rette topmadras kan gøre en verden til forskel, hvis du med tiden føler, at din nye seng er blevet for hård eller blød.
Vælg derfor en topmadras af samme type som din sengs originale form, så du har mulighed for at opretholde samme komfort, når din nye seng har været i brug i længere tid.
5. Sengens anvendelse
Sidst men ikke mindst, er det yderst vigtigt, at der tages højde for sengens brug. Anvendes din seng udelukkende til at sove i, eller er du glad for at læse, skrive, se tv og lignende i den?
I så fald er det vigtigt du har en seng, der også kan give dig den rette støtte og komfort, når du sidder i en oprejst stilling. For mange er elevationssengen en god løsning, men du kan også sagtens vælge en seng med et polstret hovedgærde.
Uanset hvad, så prøv endelig at mærke efter, hvordan sengen er at sidde i, så du får mest muligt for pengene.
Ovenstående indhold er sponsoreret