Advarsel om giftig røg: Brand på gårdejendom ved Aarhus
Der udbrød torsdag brand på en gårdejendom i Hasselager ved Aarhus. Den udsendte kraftig røg.
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


En brand i en gårdejendom i Hasselager ved Aarhus udsendte torsdag kraftig røg, der kunne være sundhedsskadelig.

Derfor skulle beboerne i området holde sig væk fra røgen. Men branden er tidlig torsdag eftermiddag under så meget kontrol, at den ikke længere udvikler røg.

Det meddeler Østjyllands Politi på Twitter. Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken elleve.

Branden opstod på en afsidesliggende gårdejendom. Men røgen drev i østlig retning mod Kolt by, Kattrup og den nordlige del af Hørning.

Hvis man har indåndet røgen og får det dårligt, skal man ringe til lægen.

Det vides endnu ikke, hvordan branden opstod. Der er umiddelbart ingen melding om tilskadekommende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.