Der er netop nu falske sms'er fra Nets i omløb.
Det skriver BT.
I løbet af de sidste par dage har mange danskere modtaget en sms, der umiddelbart ser ud til at være fra Nets, der blandt andet administerer NemID.
- Hasteproblem med konto. Klik pa linket nedenfor, udfyld formularen, upload et billede af din NemID noglekort. Ellers vil din NemID blive suspenderet, står der i sms'en.
Det er dog ikke Nets, der er afsenderen, men i stedet svindlere, der forsøger at lokke personoplysninger ud af intetanende danskere, lyder advarslen.
- Det er ikke en sms fra os, så vi anbefaler, at folk ikke svarer på beskederne. Hvis de gør det, så skal de spærre nøglekortet i en fart, fortæller Søren Winge fra Nets til BT.