Advarsel fra DMI: Her truer nyt skybrud
Her til eftermiddag kan der igen komme skybrud ind over dele af Danmark.
Endnu et skybrud kan ramme Danmark, oplyser DMI.
Endnu et skybrud kan ramme Danmark, oplyser DMI. Foto: Scanpix


Det ser ud til, at endnu et skybrud kan ramme Danmark.

I hvert fald har DMI nu udsendt et skybrudsvarsel for følgende områder: Fyn, Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestjylland, Odder, Trekant området, Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø og Vesthimmerland.

Varslet er gældende fra i dag klokken 13 og frem til i aften klokken 18.

- Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed, lyder advarslen fra DMI, der forventer, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

Uvejr delte Danmark i nat

Natten til lørdag var der også flere lokale skybrud over særligt det vestlige Danmark, mens de østlige del af landet har været forskånet for de store regnmængder.

På Fyn og i Jylland var der også masser af lynnedslag. En samlet måling for både Danmark, Nordtyskland og Nordsøen viser 7522 målte lyn lørdag morgen, oplyser DMI.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.