Hvis du allerede har købt slik til fredagshyggen, er der god grund til at undersøge, hvor du har købt det – især hvis du ikke kan tåle hasselnødder.
Fødevarestyrelsen advarer nemlig nu mod fem typer bland-selv-slik med chokoladeovertræk, der kan indeholde spor af hasselnødder, uden at det er deklareret.
Det drejer sig om følgende fem produkter fra en svensk producent:
- Lille Banan (stregkode 7391455003115)
- Stor Banan (stregkode 7391455003160)
- XL Banan (stregkode 7391455003399)
- Bamser (Naller) (stregkode 7391455003122)
- Delfiner (stregkode 7391455003337)
Den svenske slikproducent oplyser, at chokoladen, der er brugt til at overtrække slikket, kan indeholde spor af hasselnødder. Det fremgår ikke af deklarationen, og derfor kan personer, som ikke kan tåle hasselnødder, risikere at få allergiske reaktioner, hvis de spiser slikket.
Fødevarestyrelsen råd er derfor at kassere slikket eller levere det tilbage til butikken, hvis du er allergisk og har købt det.
19 butikker - primært på Sjælland - har solgt de søde sager og kalder det nu tilbage:
- 1Candy Shop, Kordilgade 5 st, Kalundbrog
- Candy Cloud, Søborg Hovedgade 130A
- Candyland A/S, Bassinbuen 6, 4700 Næstved
- Candylicious, Reberbansgade 12A, Aalborg
- Candy Star, Stationsvej 5, Allerød
- Den søde Tand, Nygade 3, Holbæk
- Den søde Tand, Taastrup Hovedgade 52 B st., Tåstrup
- Fætter Guf, Lyngby Hovedgade 57B
- Lollipop, Jernbane Alle 95, Vanløse
- Namnam slik, Lyngby, Lyngby Torv 7
- NamNam slik, Bagsværd Hovedgade 116 B
- Slik Book, Algade 15 K, Nykøbing Sjælland
- Slik Safari, Sdr. Stationsvej 21 B, Slagelse
- Slikhjørnet, Halsskovvej 26, Korsør
- Slikparadiset ApS, Sorøvej 11, Slagelse
- Slik Stop, Falkoner Allé 42, Frederiksberg
- Sukker Toppen, Nørrebrogade 158, København
- Sweet Alabama, Ordrupvej 90, Charlottenlund
- Sweet Dreams Bymidten 75, Værløse