Adr! Vi føler at vi udnytter vennerne ved networking
Networking er blevet et populært begreb, men mange har det faktisk rigtig dårligt med at bruge venner til at networke sig frem til et job, viser ny forskning.
Mange gør brug af networking, når de er på udkig efter et nyt job. Men arbejdsrelateret networking kan få folk til at føle sig amoralske, viser ny forskning.
Mange gør brug af networking, når de er på udkig efter et nyt job. Men arbejdsrelateret networking kan få folk til at føle sig amoralske, viser ny forskning. Foto: Colourbox


Networking kan få folk til at føle sig som amoralske mennesker, viser en canadisk undersøgelse. Det skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

Mange står tilbage med en rigtig ubehagelig følelse, når de har kontaktet en tidligere kollega for at komme nærmere et nyt job.

"Networking kan få folk til at føle ubehag og se sig selv som amoralske i en sådan grad, at de føler et behov for at rense sig selv bagefter. Det gælder dog ikke alle former for networking. Professionel, planlagt og formålsrettet networking, der skal fremme ens karriere, kan efterlade folk med en mere ubehagelig følelse, end når de networker for at få venner, eller det sker spontant," forklarer Tiziana Casciaro, der er professor inden for organisatorisk behavorisme og HR-management ved University of Torontos Rotman School of Management.

Undersøgelsen bygger på eksperimenter fra laboratorier og studier af advokater fra et stort advokatfirma, der holder til i Nordamerika.

Bedre at networke for andre end sig selv
Undersøgelsen viser, at der ikke er lige så meget ubehag ved at netværke for andre, som der er ved at netværke for en selv.

"Graden af ubehag ved at netværke afhænger i vid udstrækning af om formålet er at hjælpe sig selv eller andre. Folk har en tendens til at føle, at handlinger, der gavner andre, er mere moralske end handlinger, der gavner en selv. Professionel networking er for mange vanskeligere at opfatte som uselviske end at søge nye venskaber og spontant at møde mennesker," fortæller Tiziana Casciaro.

Undersøgelsen viser også, at de personer, der har mest magt, føler mindre ubehag ved networking.
Forskerne peger også på, at man får glip af gode karrieremuligheder, hvis man ikke networker.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.