Adr! Her er den største fødevareskurk
Campylobacter er den suverænt mest udbredte fødevarebårne bakterie med 44.000 danske sygdomstilfælde årligt.
Langt flere danskere bliver syge af madvarer, end man hidtil har troet.
Langt flere danskere bliver syge af madvarer, end man hidtil har troet. Foto: Colourbox/free


Fødevarebakterien campylobacter slår klart flest danskere omkuld, når det gælder infektioner forårsaget af bakterier fra fødevarer.

Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som for første gang rangordner tre udbredte fødevarebårne bakterier.

Hidtil har myndighederne ikke vidst, hvor mange mennesker der får en fødevarebåren sygdom. Mange opsøger ikke lægen blot med en dårlig mave, og det er heller ikke altid, at laboratorieundersøgelser kan identificere de bakterier, som gør folk syge.

Sygdommene registreres derfor ikke altid og indgår ikke i statistikken.

Men nu har forskerne beregnet den reelle sygdomsbyrde fra infektioner forårsaget af fødevarebåren salmonella, campylobacter og den mest alvorlige colibakterie VTEC, der kan forårsage blodig diarre og nyresvigt.

Det viser sig, at for hvert rapporteret salmonellatilfælde var der syv ikke-registrerede. For campylobacterinfektioner er vurderingen, at kun én ud af 12 tilfælde blev rapporteret, mens tallene for VTEC- infektioner er et ud af 31 tilfælde.

Det reelle antal syge i 2012 vurderes dermed til 5890 for VTEC, 8386 for salmonella og hele 44.736 for campylobacter. Altså mere end 10 gange så mange som de årligt registrerede 3500-4000 tilfælde af campylobactersmitte.

- Vores beregninger giver myndighederne et bedre mål for den samfundsmæssige betydning af forskellige sygdomme, siger seniorforsker Sara Pires fra DTU Fødevareinstituttet i en skriftlig kommentar og fortsætter:

- Resultaterne kan bruges i beslutninger om, hvor der bedst kan sættes ind, for at så få som muligt bliver syge af den mad, de spiser.

Forskernes data viser også, hvilke smittekilder der er de største. For campylobacterinfektioner kom knap 40 procent fra udlandsrejser, mens vigtigste hjemlige smittevej er slagtekyllinger.

- Der kan være en væsentlig samfundsgevinst i form af færre sygedage og sundhedsomkostninger ved at sætte fokuseret ind mod smitte med campylobacter i slagtekyllinger, siger Sara Pires.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.