Adopterede børn har fordoblet risiko for psykisk sygdom
Adopterede bliver oftere end andre børn psykisk syge, viser dansk undersøgelse. De bør følges tættere.
7000 adopterede børn indgår i ny undersøgelse. Det er første gang, at så mange er undersøgt.
7000 adopterede børn indgår i ny undersøgelse. Det er første gang, at så mange er undersøgt. Foto: Colourbox/free


Adoptivbørn rammes oftere end deres jævnaldrende af psykiske sygdomme.

Risikoen for at skulle behandles for en psykisk lidelse eller en adfærdsforstyrrelse er mere end fordoblet hos adopterede i sammenligning med børn født i Danmark, viser en dansk undersøgelse.

Det er første gang, at forskere herhjemme med et så stort datamateriale har kortlagt adoptivbørns kontakter med sundhedsvæsnet.

Ikke færre end 7000 børn i alderen fra 0 til 11 år, som er adopteret af danske forældre mellem 1994 og 2005, indgår og er sammenlignet med 500.000 ikke adopterede, skriver Ugeskrift for Læger.

Undersøgelsen lægger sig tæt op ad en ti år gammel undersøgelse, som også viste en fordoblet risiko. Men den omfattede kun knap 600 adoptivbørn.

På baggrund af de nye tal opfordrer professor Carsten Obel, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til at følge adoptivbørn tættere.

Han siger til Ritzau, at der er behov for større opmærksomhed på, at de potentielt er mere sårbare end andre børn.

- Den transmission som foregår, når man komme til et nyt land og skal møde sine nye forældre, kan for nogle børn være meget voldsom. Det kan være en livskrise.

- Det er måske en tendens til, at vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på de tegn, som de børn, der har det svært, sender, siger Carsten Obel, der blandt andet forsker i børn og unges mentale helbred.

Han henviser til, at myndighederne i England har besluttet at følge anbragte børns psykiske trivsel. Et lignende system, der skal omfatte alle sårbare børn, herunder adopterede, foreslår han, indføres herhjemme.

Indtil det eventuelt er på plads, opfordrer han adoptivforældre, læger og børneinstitutioner til at øge deres fokus på børnene.

- For eksempel holde et vågent øje med, at de etablerer sociale relationer og generelt trives i deres hverdag. Det ville forhåbentlig give barnet bedre trivsel, og dermed muligvis mindske behovet for behandling i psykiatrien, siger Carsten Obel.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.