Ad: Her gemmer de værste bakterier sig på badeværelset
De sygdomsfremkaldende bakterier og vira lever godt på badeværelset, og vil du nedsætte risikoen for at blive smittet, skal du gøre ekstra rent tre steder.
Der er tre steder på badeværelset, du skal være ekstra opmærksom på i forhold til bakterier.
Der er tre steder på badeværelset, du skal være ekstra opmærksom på i forhold til bakterier. Scanpix.


Der er dejlig varmt og fugtigt på de fleste badeværelser. Et skønt miljø for svamp, vira og bakterier, som elsker både fugten og varmen, for det er her, de virkelig kan leve og formere sig. 

Men vi mennesker kan ikke særlig godt lide, at bakterierne og vira har taget bopæl i vores hjem, for vi risikerer at blive syge af dem, fortæller overlæge Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut til Samvirke.dk

Hvis vi vil af med de kritiske bakterier, skal vi ind i krogene, og vi skal fokusere på ekstra rengøring de steder, hvor vi er i kontakt med badeværelsets interiør, forklarer hun.

Tre centrale steder i rummet

Elsebeth Tvenstrup Jensen fortæller, at der især er to slags bakterier, som kan skabe problemer for os mennesker. Det er tarmbakterier, som kommer, når vi har været på toilettet. Og så er der legionellabakterier, der findes i vandrør.

Her er de steder, du skal være ekstra opmærksom på:

1.
Tarmbakterier bærer vi alle rundt med i kroppen, og de kommer ud, når vi går på wc. Når de er ude, kan vi sprede dem til andre steder i vores bolig, og derfor skal vi især være opmærksom på, hvordan vi gør efter toiletbesøg.

Det er især toiletskyllesknappen, du skal være ekstra efter med rengøringen, fortæller lægen. Samtidig skal du naturligvis huske at vaske dine hænder rigtig godt, når du har været på wc.

2.
Legionellabakterien findes i vandrør og brusehoveder og kan give legionærsyge, fortæller Elsebeth Tvenstrup Jensen og forklarer, at bakterierne trives rigtig godt i varme rum. Derfor skal du være forsigtig med at gå direkte under din bruser, når du skal i bad:

- Hvis vandet har stået stille i længere tid, skal man lade vandet løbe, før man bruger det. Legionella-bakterier er normalt ikke noget problem, og den normale dansker bliver ikke syg af bakterierne, siger lægen.

3.
Din vandhane og dit håndklæde er også to steder i badeværelset, som kan være en bakteriebombe. Du rører meget ved begge dele, og efterfølgende gnider du dig måske i øjnene og sutter på en finger, og det kan skabe problemer, hvis ikke du holder disse to steder ordentlig rent.

Og så skal du huske, at du undgår mange bakterier og sygdom, hvis du holder hænderne rene, råder læge Elsebeth Tvenstrup Jensen:

- Håndvask, håndvask, håndvask. Håndhygiejne er nøglen til at forebygge sygdom.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.