Ad! Denne ulækre uvane giver røde øjne i poolen
Vi tror, at vores og børnenes øjne klør i poolen, fordi der er klor i den – men nej, det skyldes faktisk helt andre mere ubehagelig ting.
En tur i poolen - forbered dig på et bakteriebad.
En tur i poolen - forbered dig på et bakteriebad. FOTO: Scanpix


Efter en lang dag ved poolen i ferieparadiset render du og børnene nu rundt med røde øjne og kløe.

Du siger: ”Det er alt det klor, der er i vandet.” Men sådan er det ikke, skriver lokalavisen.dk

Det er en gammel og misforstået myte, siger Michael J. Beach. P.hd. fra det amerikanske center for Disease Cotnrol til Men’s Health.

I stedet peger han på en helt anden grund:

- Klor binder sig til alle de ting, som det prøver at slå ihjel. Det skaber en kemisk reaktion, som generer dig. Det er disse klorbindinger til folks urin og sved, som får dine øjne til at svie, siger han.

Nye bakterier overtager vandet

Så årsagen til de røde øjne er, at folk afgiver sved i vandet. Og at de tisser i det - hvilket er en noget mere ubehagelig tanke.

Men er det ikke netop meningen, at klor skal fjerne alt dette?

Jo, forklarer Michael J. Beach, men nye bakterier vinder indpas i pools og svømmehaller verden over, og dem kan klor ikke slå ihjel. Derfor kan de sagtens sprede sig i vandet.

- Der er opstået en ny bakterie, som er immun overfor klor. Vi bliver nødt til at holde den væk fra svømmehallen, siger han.

Han råder derfor til, at du vasker dig både før og efter din tur i vandet. På den måde bliver du ikke selv syg, og du risikerer ikke at smitte andre – du smitter nemlig nemt andre, hvis du har grumme bakterier på kroppen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.