Action-prins afslører formlen bag sin krop
Norges kronprins Haakon er et aktivt friluftsmenneske, der holder sig i form ude i naturen med både løb og skiløb.
Norges kronprins Haakon har gennemført det legendariske Birkebeinerrennet-skiløb på 54 kilometer.
Norges kronprins Haakon har gennemført det legendariske Birkebeinerrennet-skiløb på 54 kilometer. Foto: /free


I slutningen af marts tilbagelagde Norges kronprins Haakon imponerende 54 kilometer på ski under det legendariske løb Birkebeinerrennet.

Den norske tronarving fik kun hjælp til teknikken, for han er i forvejen i særdeles god form, afslører actions-prinsen over for avisen VG.

- Jeg både løber i naturen og løber også på ski. Nogle gange sammen med venner, men mest alene - eller det vil sige sammen med politiet, joker den 41-årige tronarving, der ikke har faste træningsrutiner og heller ikke en personlig træner.

- Jeg rejser jo en del, og derfor er det ikke altid så let at træne. Jeg kan godt lide at løbe, men på rejser bruger jeg mest træningsfaciliteterne på hotellerne, siger kronprinsen, der foretrækker græs og grus under fødderne.

- Jeg er ikke så glad for at træne indendørs, men mest i skove og mark-terræn, siger den sporty kronprins, der opfordrer folk til at bruge naturen som en aktiv arena. Selv nyder han at dyrke vand- og vinteraktiviteter.

Den norske kronprins har brugt sin fysik, da han tjente i det norske søværn, hvor han er officer af første grad og derigennem har været et år om bord på en torpedobåd og på andre militære fartøjer.

Siden er Norges fremtidige konge også udnævnt både admiral i søværnet og til general i det norske luftvåben.

Ud over sin militære baggrund har kronprins Haakon også en bachelorgrad i statskundskab fra University of California, Berkeley og en kandidatgrad i udviklingsstudier med speciale i international handel og Afrika fra det anerkendte London School of Economics.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.