Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

AC: Unge tvinges i nytteløs aktivering

Staten kan spare 60 mio. kr. hvert år, hvis man venter med at sende unge højtuddannede i aktivering til efter fem måneders ledighed.

12. nov. 2010 kl. 08:08
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Unge højtuddannede skal ikke bruge dagen på et aktiveringskursus - de skal nok selv skaffe et arbejde, lyder det fra AC.
Unge højtuddannede skal ikke bruge dagen på et aktiveringskursus - de skal nok selv skaffe et arbejde, lyder det fra AC. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det er spild af statens penge at tvinge unge i aktivering under de nuværende regler, mener Akademikernes Centralorganisation (AC).

Faktaboks

Kilde: Jyllands-Posten

Foreningen, der repræsenterer de universitetsuddannede, har regnet ud, at staten kan spare mellem 56 og 60 mio. kr. hvert år, hvis man forenkler reglerne om aktivering af unge, skriver Jyllands-Posten.

"Der er rigtig mange, som får job af sig selv. Når man sender unge i aktivering så tidligt, betaler man for noget, man alligevel ville have fået," siger Niels Lykke Jensen, chef for politisk-økonomisk afdeling i AC, til avisen.

Unge under 30 år har kun tre måneder efter, at de er blevet færdige med deres uddannelse, til at finde arbejde - ellers sendes de i aktivering.

Og det er alt for lidt tid.

Aktiveringen kan endda i nogle tilfælde gøre det vanskeligere at finde arbejde, fordi de lange dage med aktiveringskurser forhindrer de unge i bruge tiden på at skrive ansøgninger, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge medlemmer.

"De unge er fuldt ud motiverede, og de har deres egne strategier for, hvordan de kan finde job. Men man ender i den situation, at man bruger dagen på at tilfredsstille jobsøgningscirkusset og kun har aftenen til at søge rigtigt arbejde," siger Niels Lykke Jensen til Jyllands-Posten.

Akademikernes Centralorganisation foreslår derfor, at man venter fem måneder med at sende nyuddannede på aktiveringskurser.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.11-2010 | 10:04 af Marie Falk Nyboe
Jeg kunne ikke være mere enig. Som ansat i Ingeniørerne A-kasse har jeg dagligt samtaler med unge top-motiveret nyuddannet ingeniører og maskinmestre, som bare vil i arbejde. Og som regel har de selv meget klare strategier for, hvordan de kommer i mål.

Som højtuddannet er 3 måneder meget kort tid til at finde job – tænk bare på hvor lang tid det tager at skrive ansøgning, vente på ansøgningsfristen, gå til først, anden og måske tredje samtale, og endelig få de sidste detaljer i kontrakten på plads – så er der nemt gået flere måneder.

Men problemet er jo ikke kun, at dimittender allerede skal aktiveres efter 3 måneder. Vi har jo at gøre med unge mennesker, som har taget en videregående uddannelse, er vant til en høj grad af frihed, vant til høj grad af selvstudie og vant til høj grad af selvledelse. Og for dem er det MEGET demotiverende, at skulle presses ind i et system, som ikke er målrettet deres målgruppe.

Så i stedet for en pakke-løsning, som skal passe alle ledige, så lav noget aktivering som passer lige præcis denne målgruppe, og tag udgangspunkt i, at de er super motiveret for at komme i gang.

Denne problemstilling oplever vi ikke kun i vores møder med de ledige, men også på IAKs blog: http://get2business.wordpress.com/category/anden-akt%c3%b8r/ , hvor vi diskuterer aktivering og anden aktør rigtig meget.

Med venlig hilsen
Marie Falk Nyboe
 
12.11-2010 | 12:32 af gitte rasmussen
Og for dem er det MEGET demotiverende, at skulle presses ind i et system, som ikke er målrettet deres målgruppe.

Så i stedet for en pakke-løsning, som skal passe alle ledige, så lav noget aktivering som passer lige præcis denne målgruppe, og tag udgangspunkt i, at de er super motiveret for at komme i gang.

Det tror jeg godt nok passer til alle dem der er endt i det aktiveringscirkus, lige meget hvor de kommer fra, og hvilken uddannelse de har.
 
12.11-2010 | 12:56 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Det er jo i bedste fald uintelligent, det her.. Lad dog dem, der kan selv, få lov.. Tvang og kasseløsninger gavner ikke kreativiteten og ansvarligheden for egen situation.. Brug tiden, pengene og de ansattes tid på de, der virkelig har behov for opkvalificering på alle niveauer for at kunne bestride et job. Måske en tanke om alternative virksomhedssammensætninger ville være på sin plads... ?
 
 
12.11-2010 | 13:00 af Lars Nunnegaard
Det er uintelligent!
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites