Absurde ferieklager: Topløse piger forhindrede min mand i at slappe af
Der var for mange spaniere i Spanien, siestaen burde forbydes og stranden var for sandet. Klagerne efter ferien kan være absurde og grinagtige.
Sådan en strand kan virkelig være irriterende. Den kan både være for sandet og fyldt med topløse piger, mener turister, som har klaget efter turen sydpå.
Sådan en strand kan virkelig være irriterende. Den kan både være for sandet og fyldt med topløse piger, mener turister, som har klaget efter turen sydpå. Foto: Scanpix/modelfoto


Det er snart højsæson for klager og efterrationaliseringer fra de turister, der føler, at de har været i klemme på destinationerne eller kan klage over regulære mangler i forhold til det købte.

Men turisters klager er også ofte absurde og sjove. Det skriver Søndagsavisen.

Med udgangspunkt i engelske Thomas Cook Vacations har avisen listet de mest hovedrystende, overraskende og grinagtige klager op.

Her kan man blandt andet læse, at et par har forsøgt at give rejseselskabet skylden for deres graviditet. De fik nemlig ikke et værelse med to enkeltsenge!

En anden klage lyder sådan: Det tog os ni timer at flyve hjem fra Jamaica til England. Det tog kun amerikanerne tre timer at flyve hjem. Det virker uretfærdigt.

Og så var der hustruen, som klagede over topløs badning på stranden. Det distraherede nemlig hendes mand så meget, at han ikke kunne slappe af.

Her er et skønsomt udvalg af klagerne:

  • Det er dovent, at de lokale butiksejere lukker om eftermiddagen i Puerto Vallarta. Jeg havde ofte brug for at købe ting, mens der var “siesta” – det skulle forbydes.
  • Stranden var for sandet. Vi blev nødt til at gøre alt rent for sand, når vi vendte tilbage til vores værelse.
  • Ingen fortalte os, at der ville være fisk i vandet. Børnene blev bange.
  • Vi tog på ferie i Spanien og havde et problem med taxachaufførerne, da de alle var spanske.
  • Jeg blev stukket af en myg. Brochuren nævnte ikke noget om myg.

Se flere af de skøre klager her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.