For de fleste står sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa og de mange rotter fra Københavns Universitet frisk i erindringen.
Aarhus Universitet tager nu konsekvensen af sager om forskerfusk, for de ønsker ikke at ende i samme situation, hvor sager kan trække i langdrag, som det er set andre steder.
I stedet vil de oprette klare retningslinjer for, hvordan forskere og studerende lettest håndterer sager, hvor de mistænker en kollega eller en medstuderende for uredelig omgang med forskning, skriver Information.
- Det er ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om, hvornår Aarhus Universitet selv kommer til at stå med en anklage rettet mod en af vores forskere.
- Og uanset om der er hold i den eller ej, vil vi gerne være klar med en handlingsplan, siger Allan Flyvbjerg, dekan på Aarhus Universitet, til avisen.
- I stedet for at gå og håbe på, at det ikke rammer os, sætter vi ind med lidt rettidig omhu og oplærer både de studerende og forskerne i, hvem man skal rette sin mistanke til, og hvordan man i det hele taget undgår de her sager, fortsætter han.
I retningslinjerne sørges der for, at alle ansatte er orienteret om alt fra, hvad de skal stille op, hvis der er tvivlsspørgsmål i forbindelse med at opdatere protokoller, til hvor de henvender sig, hvis de mistænker en kollega for snyd.
Retningslinjerne er også sat i værk for at komme uretmæssigt anklagede forskere til hjælp, forklarer Allan Flyvbjerg.
- Reglerne går begge veje, sådan at man får en hurtighed i sagsbehandlingen af mistanken om uredelighed.
- På den måde slipper vi for, at uskyldigt mistænkte får ødelagt deres karriere og må indstille deres forskning over længere tid, som det ellers er set andre steder.
På universitetet er man ikke bekymret for, at reglerne vil medføre en større grad af "stikker-mentalitet":
- Med en større gennemsigtighed forsøger vi at undgå at mystificere sagerne, siger Allan Flyvbjerg.
/ritzau/