Årets skønneste kvinde kommer fra Sydafrika
Sydafrikaneren Rolene Strauss er kåret som miss World ved finalen i London.
Smilet var stort, da årets ultimative skønhedsdronning blev kåret.
Smilet var stort, da årets ultimative skønhedsdronning blev kåret. Polfoto


En 22-årig kvinde fra Sydafrika kan smykke sig med titlen som verdens smukkeste kvinde.

I hvert fald har hun søndag vundet miss World-konkurrencen i London.

I finalen henviste hun den ungarske skønhed Edina Kulcsar og den smukke amerikaner Elizabeth Safrit til anden og tredjepladsen.

Også de lokale skønheder fra Australien, Mexico, Kenya, Brasilien, Guyana, England og Indien var med i slutspurten i den britiske hovedstad, men sydafrikaneren løb med æren og titlen.

Vinderen, der er lægestuderende på fjerde år, siger selv, at hun har et "vildt sydafrikansk hjerte".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.