Aalborgs håndboldherrer smider sejr væk i slutminutter
Sønderjyske var bagud med to mål, da der manglede halvandet minut mod Aalborg. Men kampen endte uafgjort.
Da Morten Slundt bragte Aalborg Håndbold foran med 25-23, var der ikke mange, der troede, at Sønderjyske kunne komme tilbage og få point.
Men det gjorde sønderjyderne. Arkivfoto.
Da Morten Slundt bragte Aalborg Håndbold foran med 25-23, var der ikke mange, der troede, at Sønderjyske kunne komme tilbage og få point. Men det gjorde sønderjyderne. Arkivfoto. Foto: Finn Frandsen/Polfoto


Da Morten Slundt bragte Aalborg Håndbold foran med 25-23, var der ikke mange, der troede, at Sønderjyske kunne komme tilbage og få point.

Men det gjorde sønderjyderne på mål af først Jonas Samuelsen til 24-25 og siden Magnus Gullerud til slutresultatet 25-25.

Det var et vigtigt point for Sønderjyske, som kæmper indædt for at komme med i slutspillet.

Lige nu indtager Sønderjyske ottendepladsen, som giver adgang til slutspillet. Sønderjyske har 23 point efter 24 kampe. De otte bedste i Boxer Herreligaen kvalificerer sig til slutspillet.

Skanderborg, som lørdag tabte 27-29 på udebane til topholdet Team Tvis Holstebro, udnyttede ikke muligheden for at hale ind på Sønderjyske.

Men Skanderborg er stadig det eneste hold, der for alvor kan true Sønderjyske i kampen om ottendepladsen. Skanderborg har 21 point efter 24 kampe.

På torsdag venter derfor lidt af en gyser, når Skanderborg tager imod netop Sønderjyske i en direkte duel om at komme med i slutspillet.

I en af de øvrige ligakampe vandt GOG med 27-22 hjemme over Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og rykker op på en fjerdeplads i tabellen med 30 point efter 24 kampe. BSV har 29 point efter 24 kampe på en femteplads.

Team Tvis Holstebro topper rækken med 36 point efter 24 kampe. KIF Kolding København har 32 point på andenpladsen efter sejren på 28-26 over Skjern, der ligger nummer tre med 31.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.