Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Åbner for 50-årig optjening af folkepension

Indgreb i folkepensionen kan være på vej. Minister og DF lurer på længere optjening af pension efter britisk forbillede.

6. april 2011 kl. 16:53
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Beskæftigelsesministeren ser op til briterne, hvad angår optjening af pension.
Beskæftigelsesministeren ser op til briterne, hvad angår optjening af pension. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er ingen konkrete forslag til, hvilke sociale ydelser og tilbud, der kan blive underlagt et nyt optjeningsprincip i den embedsmandsanalyse, som netop er blevet offentliggjort.

Faktaboks

SAGEN KORT

En analyse af mulighederne for indførelse af optjeningsprincipper på velfærd er netop udkommet. Den er lavet af embedssfolk på tværs af flere ministerier.

I alt har embedsfolkene gennemgået 120 velfærdsydelser.

Analysen sker efter, Dansk Folkeparti som en del af finansloven for 2011 fik knæsat et princip om, at udlændinge ikke skal have direkte adgang til velfærdsydelser.

Et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud på to år er allerede plads.

Det står klart, fordi beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) nu for første gang kommenterer den længere ventede rapport, der fylder over 500 sider.

"Jeg vil ikke diskutere enkeltydelser i dag. Så langt er vi slet ikke kommet i V og K endnu. Vi har slet ikke siddet og diskuteret, hvilke forslag eller muligheder vi har. Og hvilke ting vi vil gå videre med," siger hun til en lille flok reportere på Christiansborg.

Hun insisterer dog på, at optjeningsprincippet er på vej.

"Der er muligheder for at lave optjeningsprincipper på både flere overførselsindkomster og tillægs- og serviceydelser, der er i det danske samfund," siger hun.

Inger Støjberg peger bl.a. på, at englænderne har et optjeningsprincip på folkepension på 50 år.

Dansk Folkeparti er varm tilhænger af optjeningskrav for velfærd, som var blandt partiets vigtigste ønsker under finanslovsforhandlingerne i efteråret.

Manglen på konkrete forslag er i orden for nu, mener rets- og integrationsordfører Peter Skaarup (DF).

"Men nu forventer jeg, at regeringen kommer med et udspil ud over rapporten, der fortæller, hvor regeringen vil indføre optjeningsprincippet. Det er de for øvrigt også forpligtigede til i finansloven," siger han.

Tanken om en 50-årig optjeningsperiode på folkepension er han varm på.

"Det er jo sådan, at vi bliver ældre og ældre. Heldigvis stiger levealderen. Det kan tale for, at man justerer på dén grænse," siger han, og peger desuden på retten til sygedagpenge som et muligt sted at starte forhandlingerne.

I analysen peger embedsfolkene også på, at et omfattende bureaukrati kan blive nødvendigt for at holde styr på de nye regler. De advarer mod en "en betydelig administrativ byrde". Læs her.

Men det afviser både Inger Støjberg og Peter Skaarup, der begge peger på, at der allerede i dag er en optjeningsperiode på 40 år, før man kan modtage folkepensionen. Og det bliver jo administreret allerede i dag, som de siger.

Endelig lover ministeren og støttepartiet, at internationale konventioner samt Grundloven vil blive overholdt. I rapporten advarer embedsfolkene ellers om, at den snørklede jura kan blive et problem for indførelsen af principperne.

Det er uklart, hvornår forhandlingerne om optjeningsprincipperne indledes. Men Inger Støjberg vil ikke afvise, at de kan blive del af forhandlingerne om 2020-planen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
06.04-2011 | 17:38 af leif rasmussen
50 års optjeningstid betyder, at man skal være erhvervsaktiv fra 17års alderen, for at gøre sig fortjent til folkepension, som 67årig. Imod 25 år, for at have retten som 65årig i dag.
Medmindre man tager en længere uddannelse, således som de samme politikere opfordrer ungdommen til!?
Og kvinderne skal åbenbart motiveres til at undlade graviditeter, da dette også vil gå ud over retten til folkepension.
Er LA-VKO i virkeligheden i gang med, at affolke landet?
 
06.04-2011 | 17:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 17:47 af morten hvam
hvorfor ikke 60 år optjening ,så har de jo afskaffet folkepension som de ønsker .
ps de er jo ligeglade med den alm.mand på gulvet da de er sikker på deres pension fra de er 60 år .
 
 
06.04-2011 | 18:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 18:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 20:33 af Mona Andersen
Måske dumt spørgsmål, men jeg blev førtidspensionist som 46 årig efter 28 år på arbejdsmarkedet, så jeg skal aflives når jeg når folkepensionsalderen= når ikke at optjene hverken 40 eler 50 år ; O(
 
06.04-2011 | 22:10 af Carsten Svendsen
"Første, anden ... nogle højere ... tredie, solgt for 'lavest' bydende!"
Hvad hel.... for et land, er Danmark blevet til? :o(
 
07.04-2011 | 09:17 af Gordon Shumway
Nu er der ikke tale om at man skal være erhvervsaktiv i 40 år (reglerne i dag) for at opnå ret til fuld folkepension. Man skal derimod havde haft fast bopæl i Danmark i 40 år/efter det 18 år). Så der det lige meget om man er i arbejde eller på kontanthjælp eller får førtidspension
 
07.04-2011 | 10:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
07.04-2011 | 15:58 af Gordon Shumway
Hvis man "kun" haft fast bopæl i Danmark i 30 år vil man stadig medtage folkepension - man vil kunne få "30/40 dele" efter nu gældende regler eller "30/50 dele" hvis der indføres et optjenings krav på 50 år.

Hvis man f.eks. har fast fast bopæl i Danmark i 20 år og har haft fast bopæl i sverige i 30 år. vil man fra Danmark få "20/40 dele" af den Danske folkepension og "30/40 dele" folkepension fra sverige (De han i øjeblikket samme optjenings krav som i Danmark).

Så iden er har han optjener folkepension i den periode som arbejder i en div. lande og når man går på pension skal man så havde folkepension pension fra alle de lande man gennem tiden har arbejdet i svarende til den periode man har har haft fast bopæl i de gældende lande.

Hvis man har arbejdet i et andet land hvos man IKKE optjener ret til folkepension, må man så selv spare op til pensionen i det påfældende land (Et sådan land har sikkert også meget lavere indkomstskat)
 
07.04-2011 | 16:05 af Gordon Shumway
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites