Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

A-kasser rustede til efterlønsturbo

Fristen for at hæve bidragene til den forringede efterlønsordning skattefrit udløber mandag. A-kasser forventer begrænset panik.

29. sep. 2012 kl. 07:07 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hos 3F har man indtil videre udbetalt 3,3 milliarder kroner i skattefrie efterlønsbidrag.
Hos 3F har man indtil videre udbetalt 3,3 milliarder kroner i skattefrie efterlønsbidrag. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Kasserne med skattefri efterlønskroner smækker endegyldigt i mandag klokken 23.59.

Men selvom tusindvis af efterlønsindbetalere - 16.000 alene i Faglig Fælles Akasse (3F) - får mest ud at hæve pengene nu, så er der sindsro i a-kasserne trods den fremskredne deadline.

Fire ud af seks a-kasser, som Newspaq har talt med, har hverken indkaldt ekstra personale eller regner med glødende telefoner.

- Vi forventer ingen panik. De sidste par dage har vi haft travlt. Men det havde vi regnet med. Og vi holder ikke åbent i weekenden. Selvfølgelig kommer der nogen i sidste øjeblik. Men det er vi helt parate til, siger vicesekretariatschef i Lærenes a-kasse, Rune Thorup.

Også hos Faglig Fælles Akasse (3F) med byggearbejdere, lagerarbejdere, postbude, håndværkere og mange flere er stormen klinget af efter det store antal henvendelser i april måned, da de skattefrie penge blev frigivet.

- Vi har haft en mindre stigning i den seneste uges tid. Men det lader til, at vores medlemmer har truffet deres beslutning for længst, siger forretningsfører Morten Kaspersen fra 3F's a-kasse, der har udbetalt over 3,3 milliarder kroner.

I de fleste a-kasser kan medlemmerne slippe for at ringe på telefonen.

På nettet kan man i stedet med sit NemId logge sig på sin profil og tilkendegive, at man ønsker at hæve pengene - og at man dermed fraskriver sig retten til efterløn og muligheden for seniorjob.

Både i Fag og Arbejdes A-kasse (FOA), der organiserer sosu-medarbejdere, og i Metalarbejdernes A-kasse (Dansk Metal) for industri-arbejdere bliver der ikke indkaldt ekstra personale.

Men det gør der til gengæld hos Danske Sundhedsorganisationers A-kasse for sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter.

Her har 48.000 ud af 83.000 efterlønsindbetalere allerede hævet deres bidrag. Og en fjerdel af overførslerne er blevet ekspederet inden for de sidste tre uger.

- Vi ved, der kommer run på henover weekenden. Vi har øget åbningstid i dag og på mandag, så alle får den fulde service og kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag. Vi er klar ved telefonerne, siger formand Anni Pilgaard.

Hos den mindre a-kasse for alle lønmodtagere og selvstændige, CA a-kasse, forventer man også rødglødende telefoner på mandag. I den seneste uge har der været 200 opkald om dagen om efterlønsbidraget.

- Vi sidder klar ved telefonerne allesammen, inklusive direktøren. Det har vi gjort hele ugen. Og det er opkald, der tager lang tid, fordi mange er usikre på, om de skal hæve pengene eller ej, siger Lars Christensen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites