Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

A-kasser: Akutpakken får kun beskeden effekt

Akutpakken for de ledige får næppe den store effekt, siger a-kasserne, og kritiserer dermed planen, som de selv er med i.

4. sep. 2012 kl. 13:52
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Presseopbuddet var enormt, da Mette Frederiksen fredag fremlagde sin akutpakke til de ledige.
Presseopbuddet var enormt, da Mette Frederiksen fredag fremlagde sin akutpakke til de ledige. Foto: Jens Dresling
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Akutpakken som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterede fredag er ikke tilstrækkelig til at afhjælpe problemet med de tusindvis af ledige, som står til at ryge ud af dagpengesystemet i det nye år.

Det fastslår a-kasserne, selvom de i planen forpligter sig til en række nye tiltag.

"Naturligvis kan vi klare opgaven. Flere a-kasser er allerede oppe i et gear, så de langt overstiger de krav, som akut-pakken stiller," påpeger AK-Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk.

A-kasserne skal afholde samtaler med de ledige som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet inden for en uge. Men hvorvidt det kommer til at hjælpe de ledige situation, det er usikkert.

"Der er jo ikke nogle af de mennesker, som er i fare, som ikke i forvejen har talt med deres a-kasse mindst én gang inden for de seneste tre måneder," konstaterer han.

Hvor skal vi få pengene fra

Samtidig konstaterer direktøren, at akutpakken ikke indeholder ekstrabevilliger til de opgaver, de har påtaget sig.

"A-kasserne får ikke del i den merbevilling, der gives til planen. Det er alene penge til kommunerne og til finansiering af mere jobrotation og kurser," påpeger Verner Sand Kirk, og tilføjer, at han da heller ikke havde forventet at få penge til den øgede sagsbehandling og ekstra vejledningsindsats.

Direktøren understreger, at han også ser flere positive elementer i akutpakken.

For det første vil man over de kommende måneder få sat navn og personnummer på de mennesker, som står til at miste dagpengene.

Samtidig giver den akutte plan anledning til, at samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre bliver gjort bedre. Det skal simpelthen gøres fuldstændig klart, hvilken ansvar henholdsvis a-kassen og jobcentret har i forhold til den ledige.

"Akutpakken afbøder ikke i sig selv, at mange tusinde ryger ud over dagpengekanten, men initiativet er positivt og kan være starten på et bedre samspil mellem a-kasser og jobcentre.  En reel løsning må indeholde en opblødning af dagpengestramningen og sikring af reelle job og uddannelsesmuligheder," siger direktøren.

Umulige hurtige møder

Af pakken fremgår det, at alle ledige, som er i farezonen, skal modtage et brev, hvori de gøres opmærksom på deres situation og inviteres til møde i a-kassen.

Ordlyden i det brev og hvordan a-kasserne iøvrigt vil føre sine pligtigelser ud i livet bliver besluttet på et stort møde onsdag i AK Samvirke.

Morten Kaspersen, formand i AK-Samvirke og forretningsfører for 3F's a-kasse, gør det dog allerede nu klar, at man får svært ved at opfylde akutplanens krav om en samtale til de ledige allerede en uge, de har modtaget brevet.

"Det bliver meget vanskelig for ikke at sige, det er fuldstændig umuligt. Der er jo ikke tale om, at a-kassernes har fået ekstra ressourcer. Jeg kan fortælle dig, at vores medarbejdere i forvejen ligger vandret," siger han.

3F er derfor glade for, at der i aftaleteksten nævnes, at særligt hårdt belastede a-kasser, kan få lidt længere snor.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
04.09-2012 | 11:58 af Kristian Mortensen
Tja udover kynismen og afstumpetheden hos Rad V så opnår de da en masse tvangsauktioner og da flg to -tre forhold også er gældende så kan det kun gå en vej med huspriserne og det er nedad i et styrtdyk
1) Ingen køber hus mere for med et socialt sikkerhedsnet med masker så store som Mælkevejen og kun to års dagpenge er det meget risikabelt at købe fast ejendom, man risikere personlig økonomisk ruin og at blive gældsslave for bankerne på livstid, undtagelsen er kun aristokraterne selv, lønninger over 500.000 kr om året og de lejligheder aristokraterne køber til deres studerende børn
2) En masse afdragsfrie lån skal der til næste år startes med at betale afdrag på
3) Eksplosivt stigende grundsskyldspromiller som mere retteligt er grundskyldsprocenter i dag og hvis de Radigale får deres vilje med yderligere ejendomsskatter så skal det da gå helt galt, men det er vel også meningen, det er sådan de Radigales sponsorer blandt finansmonopolerne ønsker at folk både sidder med en kæmpe restgæld efter at være gået på tveng og samtidigt at finansmonopolerne har overtaget huset til spotpris
Det kan godt være at hus og lejlighedspriserne ikke falder så meget de steder hvor aristokraterne bor, Whiskybæltet og nogle få områder i de største byer, og hvor de køber lejligheder, men i resten af landet der styrtdykker priserne.......
 
 
04.09-2012 | 14:39 af Søren L
Samtaler med A'kassen, det hjælper da ikke det fjerneste, de kan da hverken gøre fra eller til, spar dog de penge, også samtidigt de penge der bliver brugt til de nuværende samtaler, det er helt værdiløst
Men jobcentrene er ikke en arbejdsformidling siger de, og det var måske en idé at lave dem om til det, og da arbejdsgiverne har sagt de gerne vil hjælpe med at ansætte langtidsledige, så kunne de jo passende formidles gennem jobcentrene, ikke at der af den grund bliver færre arbejdsløse, men så er det bare nogle andre der ikke får jobbet, altså svarende til at man forlængede dagpengeretten, rent økonomisk ihvertfald.

Grunden til arbejdsløsheden er, at vi ikke har råd til at aflønne hinanden, og før vi gør noget ved det problem, får vi ikke afskaffet arbejdsløsheden.
Samtaler, aktiveringer, løntilskud og hvad ved jeg, det hjælper ikke noget,det gør kun tingene dyrere, samtidigt med at det er ydmygende, nedværdigende og drepimerende.
 
04.09-2012 | 17:19 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
En samtale mere med a-kassen, og voila! Straks vælter de ledige job op af jorden? Genialt. Hvorfor i alverden har ingen tænkt på det noget før?
 
05.09-2012 | 10:45 af T. Larzen
Ja ...man er rystet ..og det er der sat 300 milloner kr af til ?
 
05.09-2012 | 10:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.09-2012 | 10:49 af T. Larzen
Jeg vil tro der blive mangel på socialrådgivere og coaches ? Så måske var det en ide at efteruddanne de ledige til det ? Nu det vælter ind over de grænseløse grænser?
 
06.09-2012 | 19:37 af Finn Sørensen
Det er jobcentre og fagforeninger som får noget ud af det. De kan sikkert ansætte flere?
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites