A-kasser advarer: Flere nedskæringer vil smadre den danske model
Arbejdsløse har sværere og sværere ved at få dagpengene til at række.
- Fortsætter nedbarberingen af dagpengesystemet, er der en reel risiko for, at ønsket om tryghed kommer til at fylde ved kommende overenskomstforhandlinger, mener Torben Poulsen, direktør i AK-Samvirke.
- Fortsætter nedbarberingen af dagpengesystemet, er der en reel risiko for, at ønsket om tryghed kommer til at fylde ved kommende overenskomstforhandlinger, mener Torben Poulsen, direktør i AK-Samvirke. Foto: Scanpix/arkiv


Dagpengene er blevet udhulet voldsomt de sidste ti år. Værdien af et års dagpenge er i dag blevet reduceret til, hvad der svarede til godt 10 måneders understøttelse for ti år siden, viser ny analyse fra AK-Samvirke.

Smertegrænsen er nået, fastslår paraplyorganisationen for a-kasserne, der advarer om konsekvenserne, hvis politikerne vil spare yderligere på a-kasser og ledige.

Det var det, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede, da han for et par måneder sig præsenterede regeringens 2025-plan. Her foreslås det blandt andet at lade den statslige del af a-kassekontingentet stige, så a-kassemedlemmerne skal betale cirka 200 millioner kroner mere om året.

- Jeg synes, at de brutale forringelser af dagpenge gennem de sidste ti år, både på dagpengenes længde og kompensationsgrad, nedsættelse af dimittendsats og forslag om karensdage er et alvorligt angreb på den danske model og en udfordring for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Man er gradvist ved at nedbryde værdien a et a-kassemedlemskab, mener Torben Poulsen, direktør i AK-Samvirke.

Kan gøre skade på arbejdsmarkedet

Hvis det sker, vil der være gjort ubodelig skade på det danske arbejdsmarked, pointerer han.

- Fortsætter nedbarberingen af dagpengesystemet, er der en reel risiko for, at ønsket om tryghed kommer til at fylde ved kommende overenskomstforhandlinger. Jeg vil synes, at det er drønærgerligt, hvis parterne ved overenskomstbordet skal reservere et større provenu til længere opsigelsesvarsler og højere godtgørelser til dem, der er på vej ud af virksomhederne. I stedet for at bruge overenskomstprovenuet til noget produktivitetsfremmende, siger Torben Poulsen.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve deler bekymringen og pointerer, at den danske flexicurity-model hviler på både en høj organisationsgrad og en høj dækningsgrad af dagpengene.

- Når både lysten til at være med i en a-kasse og dækningsgraden falder, er det alvorligt. Det politiske system bør tænke sig om, når de forringer systemet, for styrken ved den danske model risikerer at gå fløjten, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.