A hva' for et forbehold? Folkeafstemning er sort snak
To ud af tre vælgere kan ikke svare på, hvad de skal stemme om 3. december.
Afstemningen 3. december er den ottende i rækken af EU-folkeafstemninger i Danmark. Arkivfoto
Afstemningen 3. december er den ottende i rækken af EU-folkeafstemninger i Danmark. Arkivfoto Foto: www.colourbox.com/free


Hvad går den kommende folkeafstemning om det danske EU-retsforbehold egentlig ud på?

Det spørgsmål er størstedelen af danskerne ikke i stand til at svare på forud for afstemningen, der finder sted 3. december - en måned fra nu.

64 procent af de adspurgte i en måling, som Norstat har foretaget for netavisen Altinget, siger, at de ikke er i stand til at forklare, hvad afstemningen reelt går ud på.

Det høje tal bekymrer Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.

Han mener, at de hidtidige debatsammenstød mellem ja- og nej-siden om Danmarks status i det europæiske politisamarbejde, Europol, og eventuel fremtidige deltagelse i EU's flygtningepolitik har været med til at mudre billedet.

- Vi kan se, at antallet af tvivlere er steget i flere meningsmålinger. Folk er blevet forvirrede over den måde, debatten har kørt på. Og det påhviler partierne at få redet trådene ud og få kommunikeret klarere, hvad det egentlig er, vi skal stemme om, siger Bjarke Møller til Altinget.

Ved folkeafstemningen kæmper ja-siden for at få forbeholdet omdannet til en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra gang til gang bestemmer, hvilke EU-regler Danmark skal være med i.

Spørger man Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det dog hverken meget overraskende eller nødvendigvis et problem, at folk ikke ved, hvad de stemmer om så forholdsvist tæt på valgdatoen.

Og han er ikke sikker på, at det har ændret sig, når vi når frem til 3. december, fordi der er andre måder at finde ud af, hvor krydset skal sættes.

- Folk er rigtig gode til at bruge snydetricks og genveje til at træffe den slags valg, siger han ifølge Altinget.

Derek Beach peger på amerikansk forskning, der viser, at vælgerne i folkeafstemninger om svære spørgsmål benytter sig af såkaldte referenter. Det er folk i den offentlige debat eller bare nogen i deres omgangskreds, hvis holdning de aflæser og lægger sig op ad.

- Det gør, at de kan "låne" en holdning fra nogen, der svarer til dem selv, siger han til Altinget.

Målingen er foretaget blandt 1000 personer fra et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning i perioden mellem januar og oktober.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.