Over 80 procent af fleksjobberne, der arbejder under ti timer om ugen, går ikke op i arbejdstid de første to år. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Det skriver Fagbladet 3F.
Baggrunden for de korte fleksjob, der blev indført ved fleksjobreformen i januar 2013, var, at de skulle gå til mennesker, der ikke var i stand til at arbejde de mindst 12 timer om ugen, som fleksjob tidligere krævede.
Betingelsen var til gengæld, at arbejdsevnen hos de små fleksjobbere skulle kunne udvikles inden for en rimelig periode.
Den udvikling har Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, svært ved at få øje på. Det er ham, der har spurgt til tallene.
- Præmissen om, at man skulle starte på et par timer og udvikle arbejdsevnen over tid, gennemhulles med de her tal, siger Finn Sørensen.
I 3F er man enig. Der er masser af eksempler på, at kommuner har oprettet en vifte af minifleksjob, som så besættes af personer, der har en noget højere arbejdsevne. Derfor stiger de helt naturligt i arbejdstid, siger den socialt politisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård:
- Men når arbejdsevnen er under ti timer om ugen, så er helbredet typisk så dårligt, så der burde være en valgmulighed for fleksjobberen til at vælge førtidspension i stedet for. Tallene her viser jo, at progression er meget svært, siger Ellen K. Lykkegård.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et svar, at tallene generelt understreger nødvendigheden af fortsat at have styrket fokus på at skabe gode betingelser for progression i fleksjob.