Børn af kontanthjælpsmodtagere vil blive de helt store tabere, hvis regeringen indfører det bebudede kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Sådan lyder advarslen fra Red Barnet i et høringssvar om loven.
Loven vil have konsekvenser for børnene både på kort og på lang sigt, frygter organisationen.
- Vi kan se, at man med de lovforslag er ved at skabe en større underklasse, og det bekymrer os dybt, ikke mindst i forhold til de langvarige konsekvenser for børnene, siger Kirsten Lund Larsen, der er national chef for Red Barnet, til Avisen.dk.
Hun kalder lovforslaget "fuldstændigt ude af proportioner" i forhold til, hvor få personer, der forventes at få i arbejde, og hvor hårdt det rammer familier.
Voldsomt for børn at blive sat på gaden
"I yderste konsekvens kan både loftet over kontanthjælp og indførelse af 225-timers reglen således presse familiernes økonomi så hårdt, at de sættes på gaden. Og vi véd, at dét er en utrolig voldsom oplevelse for børnene. At blive sat ud af boligen bliver desværre ofte begyndelsen til en længere periode med store omskiftelser og usikkerhed i børnenes liv – de vil efterfølgende opleve skoleskift, brudte sociale relationer og meget usikre boligforhold," står der blandt andet i høringssvaret svar Red Barnet.
Organisationen bygger forudsigelserne på erfaringerne fra det kontanthjælpsloft, den daværende regering indførte i 00'erne for ægtepar på kontanthjælp. Her blev antallet af børn, som oplevede at familien blev sat ud af hjemmet, fordoblet. Siden er der ikke ligefrem kommet flere billige lejligheder, pointerer Red Barnet.
Trist barndom og dårligere uddannelse
Det er ikke mindst kombinationen af kontanthjælpsloft og reglen om, at kontanthjælpsmodtagere skal levere 225 timers ordinær beskæftigelse om året for ikke at blive trukket i ydelse, som bekymrer Red Barnet.
"Det er Red Barnets vurdering, indførelsen af 225-timers reglen vil betyde en så dramatisk nedgang i familiernes økonomiske råderum, at det ikke kan undgå, at ramme børnene ekstremt hårdt, fordi det økonomiske råderum bliver så snævert, at det er svært at se, hvordan familierne skal kunne leve af det," står der blandt andet i høringssvaret.
På kort sigt risikerer børnene at blive mere socialt isolerede og døje mere med psykiske symptomer som tristhed og nervøsitet end deres jævnaldrende. Men blot ét år med lavindkomst i barndommen påvirker også børns chance for at tage en uddannelse, viser tidligere undersøgelser.
Børn bekymrede for mors og fars økonomi
Forældres økonomiske problemer påvirker også børns trivsel og dagligdag på en række andre måder, uddyber Kirsten Lund Larsen.
- Forældrene skændes mere og har mindre overskud til børnene, og vi ser, at børn i den situation tager forældrenes bekymringer på sig, siger hun.
Red Barnet opfordrer regeringen til at undersøge konsekvenserne for børnene og tage højde for dem, inden lovforslaget vedtages.
Også organisationerne Børnerådet og Børns Vilkår advarer i høringssvar om, at den nye lov vil få store konsekvenser for børn af kontanthjælpsmodtagere.
Fristen for høringssvaren var 8. januar, forud for den sidste fase af behandlingen af lovforslaget. Regeringen forventer, at lovændringen træder i kraft 1. april 2016.