Kommunerne flygter fra deres ansvar for beskæftigelsespolitikken, når de taler for at afskaffe seniorjob-ordningen.
Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, efter at der søndag er kritik af ordningen fra flere sider.
- Kommunerne har selv bedt om at få hele beskæftigelsespolitikken og har haft den siden 2009. Derfor må kommunerne også løfte den opgave - ellers er de ikke deres ansvar voksent, siger forskeren.
Seniorjob-ordningen blev indført i 2008 og giver personer, der har mistet deres dagpengeret og er tæt på pensionsalderen, en jobgaranti.
Der er tale om kommunale job, som kommunerne i stor stil selv må opfinde. Derfor ønsker KL og Dansk Arbejdsgiverforening ordningen fjernet,
Samme holdning har cheføkonom Mads Lundby Hansen i den liberale tænketank Cepos.
Han finder det urimeligt, at kommunerne er forpligtet til at ansætte en person, fordi vedkommende har indbetalt til efterlønsordningen, og fordi vedkommende er på dagpenge og har mindre end fem år til efterlønsalderen.
- Kommunerne bør ansætte dem, der er bedst til jobbet, og ikke dem, der tilfældigvis har indbetalt til efterlønsordningen. Når det ikke sker, så forringes den offentlige service, siger Mads Lundby Hansen.
Men ifølge Henning Jørgensen er seniorerne netop en særlig udsat gruppe, hvis de bliver arbejdsløse.
- Det er ikke sådan, at deres risiko for at blive arbejdsløse er markant højere end andre aldersgrupper, men når de først er arbejdsløse har de meget større besværligheder med at finde et job igen, siger han.
Seniorjob-ordningen blev berammet fra politisk hånd til at skulle rumme omkring 1500 personer.
Siden indførelsen i 2008 er det tal steget til 3000 personer, hvilket blandt andet får Venstre til at ønske en revision af ordningen.
Men ifølge Henning Jørgensen viser det høje tal netop, at der er brug for ordningen.
Han nævner den økonomiske krise og massive afskedigelser i den offentlige sektor som forklaring på stigningen i tallene.
Derfor er det ifølge ham naturligt at flere er kommet på ordningen.
- Selv om det belaster de offentlige budgetter, så vil jeg sige, at det er en del af den rettighedsstruktur, som man har, og den kan man ikke bare lige ændre igen, siger han.
/ritzau/