FÅ DAGE før primærvalget i New Hampshire holdt Hillary Clinton en power-demonstration, da hun flankeret af nogle af USAs stærkeste og kendteste kvinder spillede kvindekortet.
Som Madeleine Albright, den tidligere udenrigsminister under Bill Clinton, sagde det:
”Der er en særlig plads i helvede til de kvinder, der ikke hjælper hinanden."
De kvindelige vælgere var helt ligeglade - for de stemte massivt på hendes modkandidat, Bernie Sanders, så Hillary, dette ikon for kvindebevægelsen, havde også tabt, hvis kun kvinderne havde stemt!
Maureen Dowd, en fremragende kommentator i New York Times, undrer sig ikke - for kvinder under 40 år er i dag uforstående over for den kvindekamp, som Hillary-generationen udkæmpede:
”De unge kvinder, der støtter Sanders, udlever feministernes drøm, hvor køn ikke længere begrænser eller definerer dine valg; hvor piger vokser op velvidende, at de kan blive lige, hvad de vil. De drømme, som 1970'ernes feminister havde, er i dag en del af vores kultur.”
INTET HAR endnu ramt Hillary-kampagnen hårdere, end at end ikke kvinderne foretrækker hende. De er helt centrale i hendes strategi for at vinde sit partis nominering til præsidentposten. Det er åbenbart, at yngre kvinder slet, slet ikke er ’fired ud and ready to go’, når de lytter til Hillary. Hun er for meget elite, for meget maskine, for meget i går, for lidt i morgen.
Men kvinderne er måske ikke Hillarys største problem. I løbet af den kommende uge får vi at se, om hendes formodet ’sikre’ stemmer – nemlig latinoer og sorte – også vender hende ryggen. Hidtil har alle sagt, at når først primærvalgene rykker ud af de ’hvide’ stater i nord, så ville hun baske Bernie.
Jeg er ikke længere sikker – for en del tyder på, at historien om kvinder gentager sig i Nevada i dag og i South Carolina om en uge: Alle, der er noget ved musikken blandt latinoer og sorte, bakker Hillary op – præcist som kvinderne i New Hampshire – men der er sprækker i lakken:
I Nevada, ørkenstaten berømt for Las Vegas, er en tredjedel af vælgerne minoriteter – de fleste latinoer. I målinger har Hillary stået suverænt indtil for få uger siden. Nu er det uafgjort med Bernie. Hillary har ført halvdelen af sin kampagne på spansk – og forleden trak hun så sit trumfkort:
Dolores Huarte, en 85-årige helt fra latinoernes borgerretskamp, meddelte, at hun støtter Hillary – og kvinden leverede sin fuldhjertede støtte på nærmest perfekt vis:
”Allerede som helt ung rejste Hillary i de fattigste latino-områder i Texas for at hjælpe os. Hun hjalp aktivister og lærere. Bagefter arbejdede hun i fattige sorte områder. Hun har altid været der…Bernie Sanders, derimod, han har aldrig været der.”
DA JEG så Dolores på tv, tænkte jeg på det valgmøde, jeg så i New Hampshire med kvinderne. På overfladen lige efter bogen – og i et normalt valgår lige, som det skal være. I år, derimod, ser det ikke ud til at virke. Hillary er eliten – og det er Dolores også.
Umiddelbart efter blev jeg yderligere bekræftet i Hillarys store problemer, da Marco Antonio Regil, en 46-årig mexicansk skuespiller, som er umådeligt populær, på tv-stationen NBC udbrød:
”Hvem i alverden er Dolores Huerta?”
For rigtigt mange unge latinoer er Dolores en ældre dame, en bedstemor, ikke helt ulig Hillary. Lytter flere til Regil end til Dolores, ja, så taber Hillary i Nevada – og så er hun for alvor på spanden.
Om en uge, når Demokraterne skal stemme i South Carolina, hvor over halvdelen af dem, der traditionelt stemmer på partiet, er sorte, risikerer hun derfor en knock-out. I hvert fald en tur i gulvet. Her står hun i målinger til en stor sejr, men, men, men: Hun går tilbage i disse døgn.
Præcist som i New Hampshire (kvinde-eliten) og Nevada (latino-eliten) har Hillary i South Carolina styr på den sorte elite. Anført af John Lewis, kongresmedlem og en af dem, som gik side om side med Martin Luther King i 1960erne, bakker de næsten alle op om hende:
”Hillary har kæmpet sammen med os siden 1960erne. Bernie, hvem er det,” lød det fra Lewis.
ET AF de første sorte navne, som brød med den uniforme opbakning af Hillary, er succesforfatteren, Ta-Nehisi Coates, som er 40 år. Hans bestseller ’Between the World and Me’, som handler om de kampe, som unge sorte i dag oplever, gør ham til en helt hos unge.
Hvis Hillary ikke klarer den i Nevada i dag og i South Carolina om en uge, ja, så er årsagen slet og ret, at hun fører den forkerte kamp på det forkerte tidspunkt. Det, hun taler om, er for meget fortid, for lidt fremtid. Derfor er hun måske allerede færdig om en uge…
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.