En stor del af de fattige i Danmark bliver ofte nødt til at droppe basale ting som medicin, tandlæge eller tre daglige måltider for at få økonomien til at hænge sammen.
Det viser en ny stor rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Og SFI's undersøgelse blandt fattige danskere viser også et klart billede af, hvilke grupper af fattige, som har sværest ved at få dagligdagen til at hænge sammen.
- Vi kan se, at den gruppe, der lider de største afsavn, er enlige uden hjemmeboende børn. Det er ofte kontanthjælpsmodtagere, og mange af dem har andre grader af social udsathed, ligesom der også er en del, der kæmper med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, siger forsker Lars Benjaminsen, der står bag undersøgelsen.
Sættes ind på flere fronter
Derfor skal der sættes ind på flere fronter, hvis man skal hjælpe de udsattte grupper til en bedre tilværelse, påpeger han.
- Det handler om at lave en flerspektret indsats. Det er en gruppe, som ofte har brug for støtte til at håndtere andre problemer end den økonomiske situation, men det er også klart, at økonomien i sig selv spiller ind.
Forskeren opfordrer derfor til, at man fra samfundets side bliver bedre til at hjælpe de udsatte personer med både deres sociale problemer og med at lægge budgetter og holde styr på økonomien, så de har råd til de basale fornødenheder. Og derudover er der også de offentlige ydelser, som man kan skrue på.
- Mange af de her folk kommer til at leve i lang tid på midlertidige ydelser som for eksempel kontanthjælp, og så har man altså ikke meget at gøre med i dagligdagen. Derfor må man blandt andet også se på, om man har fået de folk på førtidspension, som har brug for det, siger Lars Benjaminsen.
Skraldere og flaskesamlere
Billedet af fattige kontanthjælpsmodtagere kan Hanne Thomsen nikke genkendende til. Hun er medlem af Rådet for Socialt Udsatte og formand for WeShelter, der blandt andet driver Mændenes Hjem i København.
- Oprindeligt var kontanthjælp en midlertidig ydelse man lige fik en kort periode. Men de seneste års reformer har betydet en ophobning af folk på kontanthjælp, fordi det er blevet så svært at komme videre på førtidspension eller fleksjob, siger Hanne Thomsen.
Hun peger på, at der er grupper, der er så udsatte, at de slet ikke søger om hjælp, men i stedet lever for eksempel som flaskesamlere.
- Der er også mennesker, der slet ikke er berettiget til nogen hjælp. For eksempel ældre der på grund af specielle regler får ingen eller en meget lille pension, siger hun.
I sit arbejde kender hun til både de overskudsagtige, der klarer sig ved at spise sammen og så købe ris og grønt i sække - og til dem, som må skralde ved at købe næsten udløbne varer eller gå i affaldsspandene.
- Frelsens Hær har undersøgt forholdene hos fattige familier, og her lader man ofte børnene spise, mens de voksne springer måltider over. Eller man prøver at arrangere, at børnene spiser med hos deres kammerater sidst på måneden, siger Hanne Thomsen.