HVAD VAR egentligt mest uhyggeligt under Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden?
Var det, da Cheanne Nielsen, en 30-årig delegeret, som snart er cand.ling.merc, hældte sin skidtspand ud over de såkaldte ’udlændinge’ – i DF betyder ’udlændinge’ slet og ret muslimer, uagtet deres statsborgerskab:
”De sviner. De svindler. De stjæler. De voldtager. De dræber.”
Eller var det de massive klapsalver, som hyldede hendes rent ud sagt racistiske udsagn, mens hun kom med et lille fnis?
Eller var det de mange timer, næsten et døgn, der gik fra, at Cheanne Nielsen sagde sit vrøvl og modtog de forsamlede folkepianisters applaus, til, at DF’s partiledelse kom med en spag kritik af hende?
Det er – synes jeg – ærligt talt svært at vælge. Hvem er værst: Forbryderen? Hælerne? Virkeligheden er imidlertid, at weekendens hadtale viser, hvordan der tænkes og tales hos landets største borgerlige parti, når de tror, de er blandt venner.
IKKE EN kat gøede – hverken i salen eller hos ledelsen – da den grove racisme blev sluppet fri. Det var først, da partiet blev udsat for en regulær shitstorm på de sociale medier, at ledelsen fandt anledning til det, man kalder ’et taktisk tilbagetog’ – en beklagelse, som reelt ikke er nogen beklagelse, men bare et forsøg på at tale med to tunger. En DF-specialitet.
Da jeg forleden var i P1 Debat med Martin Henriksen, partiets udlændingeordfører, prøvede jeg at komme til bunds i, hvad han egentlig mente om Cheanne Nielsens udgydelser. Det var ikke nemt. Her er udskriftet, hvor DT er mig, og MH er Martin Henriksen:
DT: ”Må jeg ikke spørge dig om noget konkret? Sad du og klappede dengang, så vidt jeg kunne høre, at hele salen hos Dansk Folkeparti klappede, da Cheanne Nielsen kom med de der uhyrligheder? Sad du og klappede?”
MH: ”Det må du gerne spørge om, for det gjorde jeg faktisk ikke, for jeg var ikke i salen på det tidspunkt.”
DT: ”Ville du have klappet, hvis du havde siddet der?”
MH: ”Åh, det er muligt, for jeg synes, at talen som helhed faktisk var god. Det er nogle gange, når man sidder og hører på de mange taler, så er det jo ikke altid, at man får det hele med. Det kan godt være, at der er en sætning, der lige ryger, så det kan jeg jo ikke svare på.”
DT: ”Hvorfor kan du ikke det, Martin Henriksen? Det er da pærelet: Klapper du af den kvinde, der står og siger ’de’ om alle ’udlændinge’: At de voldtager, at de dræber, at de slår ihjel, den slags ting. Ville du virkelig kunne have fået dig selv til at klappe af det?”
MH: ”Nu var jeg jo ikke i salen på det tidspunkt, men jeg siger altså…”
DT: ”Det er jo nemt at svare på.”
MH: ”Jamen, jeg synes, det var en god tale.”
DT: ”Så du ville have klappet, hvis du havde været der.”
MH: ”Det er meget muligt, jeg ville have klappet, hvis jeg havde været der, men derfor ville jeg også efterfølgende have sagt, at de her dele af talen, der var måske lige noget…”
DT: ”Jamen, det var jo det, det var jo det, der blev klappet af, Martin Henriksen.”
MH: ”Ja, men nu siger jeg til dig en gang til, at – det kan godt være, du ikke hørte det, men så kan jeg jo gentage det – jeg var ikke i salen på det tidspunkt. Jeg var ude at tale med nogle journalister. Det sker jo engang imellem. Det skal jeg jo også passe. Efterfølgende blev jeg foreholdt udtalelserne og så også talen, og jeg synes, sådan set, at det var en udmærket tale, men de pågældende udtalelser synes jeg var lige i overkanten, og det gjorde vi sådan set klart.”
DT: ”Men du sagde, at du ville have klappet derinde. Så ved vi det, Martin Henriksen.”
MH: ”Det er muligt.”
Tja, jeg synes sådan set, at det står meget klart:
Selvfølgelig ville Martin Henriksen have klappet af racisten.
Det er det rigtigt triste ved Dansk Folkeparti. Ledelsen bakker op om det værste. Sådan er de.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.