Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos er langt fra enig med en række af topøkonomer, der i fredagens aviser udtaler, at der ikke er presserende behov for flere arbejdsudbudsreformer i Danmark.
- Der er rigtig mange muligheder for at gennemføre arbejdsmarkedsreformer, der øger beskæftigelsen rigtig meget, mener han.
- Det er ikke noget småtteri. Der er et rigtig stort potentiale, mener Mads Lundby Hansen.
Han foreslår at stoppe for al tilgang til efterlønnen. Og så bør dagpengene sættes ned med ti procent.
Hans vurdering er, at arbejdsudbuddet vil kunne øges med 100.000 ved blandt andet at ændre efterløn, dagpenge, kontanthjælp og pensionsalder.
Regeringen har et ønske om at gennemføre reformer, der skal sende flere ud på arbejdsmarkedet. Blandt andet skal pensionsalderen sættes op efter regeringens mening. Og flere kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde.
Men ifølge blandt andre økonomiprofessor Nina Smith er der ikke det helt store at komme efter blandt de 800.000 danskere, der er på offentlig forsørgelse.
- Hvis arbejdsudbuddet skal øges, så skal det hentes blandt de stærke på arbejdsmarkedet, siger hun til Politiken.
Andre økonomer peger over for Jyllands-Posten på, at det presserende behov for reformer, som regeringen tegner et billede af, ikke er noget, de genkender.
Den nuværende situation kan ikke sammenlignes med tiden før finanskrisen, hvor økonomien var overophedet, lyder det fra blandt andre fra tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- Dengang havde vi stærkt uholdbare offentlige finanser, og mange af de reformer, der er lavet siden da, har sigtet på at skabe en holdbarhed. Og det er man kommet rigtig, rigtig lang med, siger han til Jyllands-Posten.
Mads Lundby Hansen er enig i, at de offentlige finanser, altså balancen mellem statens indtægter og udgifter, er sunde. De er ligefrem overholdbare, pointerer han.
- Men som økonom er der andre parametre end de offentlige finanser, der er vigtige. Der er også et parameter, der hedder velstand og vækst, siger han.
- Der er jeg nødt til at nævne, at vores vækstpotentiale er pauvert. Vi står til en vækst på cirka halvanden procent i gennemsnit frem til 2030. Det er relativt lidt i forhold til det, vi har oplevet historisk.
/ritzau/