Programmet "Forræder" tegner allerede nu til at blive endnu en gigantisk TV2-succes.
Ikke mindst Heino Hansen er røget lige ind i hjerterne hos seerne.
Komikeren stortrives i rollen som forræder, men var faktisk tættere end han kunne ane på at blive stoppet af hjemmefronten.
Heino Hansens kone, Cecilia Hansen, var nemlig tæt på at bryde ind i programmet.
Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun forklarer, hvordan hun var lige ved at afbryde optagelserne.
Deltagernes pårørende fik før optagelserne et emergency-nummer, som kun måtte benyttes i absolut nødstilfælde - og da Cecilia en morgen vågnede til, at parrets ældste søn, Ferdinand, havde leget frisør med lillebroren Bernhards krøller, så hun det som netop sådan et.
- Jeg er helt ude af den. Helt ude af den! Jeg får ringet til hele familien, fortæller Cecilia og tilføjer:
- Jeg havde bare brug for at snakke med Heino, så jeg var så tæt på at ringe til det nummer.