Opdatering: Leopold er fundet i god behold.
I Lyngså i Nordjylland sidder en bekymret tysk familie.
77-årige Leopold Richard Zorn er nemlig ikke kommet tilbage til sommerhuset fra sin cykeltur søndag eftermiddag.
Derfor efterlyser Nordjyllands Politi nu den 77-årige tyske turist, og beder alle, der har set ham eller ved noget om sagen, om at ringe til 1-1-4.
Leopold beskrives som 173 cm høj, almindelig af bygning og med kort, gråt hår.
Han er iført sort joggingoverdel, hvor der med brunt er påtrykt "64" eller "69", og sorte joggingbukser. Desuden er han iført sandaler uden hælkappe.
Hans cykel er magen til den på billedet, men har en kurv monteret foran.