71-årig eks-bokser fundet i god behold
Tidligere topbokser, der har udviklet demens, er fundet i god behold, meddeler Københavns Vestegns Politi.


Den 71-årige Tom Bogs er fundet igen, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Den tidligere topbokser blev tidligere på dagen efterlyst, fordi han ikke var set, siden han forlod sit hjem i Hvidovre lørdag morgen.

Eks-bokseren, der er dement, blev ifølge politiet fundet i god behold på Axeltorv i det centrale København.

Tom Bogs har haft en imponerende boksekarriere, hvor han i 1964 deltog i OL i Tokyo. Han blev et af Danmarks største sportsnavne i 1960'erne og 1970'erne.

Han blev siden optaget i dansk sports Hall of Fame, som den eneste bokser. Senere lagde han boksehandskerne på hylden og var skraldemand på Amager.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.